Foto: Thomas Rousing/Scanpix Denmark

Tema: Energikrise

På grund af krigen i Ukraine står Danmark over for en alvorlig energikrise. Der er øget risiko for strømmangel, og danskerne opfordres derfor til at spare på energien.

Krigen i Ukraine og reduktionen i gasforsyningen fra Ruslands har gjort hele forsynings-situationen i Europa mere usikker. Det har medført øget risiko for strømmangel, ligesom det påvirker opvarmning af bygninger, gadebelysning og forbruget af energi i Danmark.

Selvom situationen for nuværende er stabil for alle energikilder, opfordres de danske forbrugere fortsat til at blive ved med at spare på energien. Det bidrager nemlig både til at styrke Danmarks forsyningssikkerhed med energi og kan hjælpe med at beskytte den enkelte forbruger mod høje energiregninger.

På denne side kan du læse mere om, hvad den aktuelle situation betyder for samfundet og den enkelte forbruger.

Status lige nu:

Energiforsyningen er stabil for alle energikilder. Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Og situationen kan fortsat hurtigt ændre sig.

Energistyrelsen overvåger den danske energiforsyning og udgiver hver måned en status, som du kan finder her:

Status på energiforsyningen (ens.dk)

Risiko for mangel på strøm

Energistyrelsen forventer ikke, at vi kommer til at mangle strøm i første halvår af 2023. Men risikoen for mangel på strøm er højere end normalt, og danskerne opfordres til at spare på energien, så der også er strøm nok til næste vinter.

Du kan læse mere om risikoen for mangel på strøm på denne side:

Risiko for mangel på strøm i Danmark

Hvordan vil det gå med energipriserne?

Energipriserne i Europa er høje – bl.a. fordi energimarkederne reagerer på den aktuelle situation og forventninger til fremtiden.

Det er dog sandsynligt, at forsyningssituationen vil påvirke energipriserne i Europa yderligere, både på el- og gasområdet. Også olieprisen er høj.

Læs mere om de høje energipriser på SparEnergi.dk

Hvad kan jeg selv gøre?

Energistyrelsen opfordrer alle til at spare på energien. Det er afgørende for energiforsyningen frem mod næste vinter, at vi alle fortsætter med at spare på energien – også efter den nuværende fyringssæson. Du kan fx spare på energien ved at:

  • Skrue ned for varmen, men hold temperatuen på mindst 18 grader.
  • Begrænse brugen af varmt vand
  • Spare på strømmen - sluk for apparater, når de ikke er i brug, og for unødvendig belysning
  • Bruge strømmen, når den er billigst – spred forbruget ud over dagen

Når vi sparer på energien og bruger den, når prisen er lav, hjælper vi både klimaet og pengepungen. Du finder mange flere gode råd til hvordan på SparEnergi.dk. På sparenergi.dk finder du også mere information om, hvordan du kan søge støtte til el- og varmeregningen samt til energirenovering af din bolig. Læs mere her: 

De bedste spareråd til vinteren (sparenergi.dk)

Varm boligen sikkert op

Vi skal spare på energien, men når temperaturen falder, har vi brug for at varme boligen op.

Hvis du tager nye varmekilder i brug, kan du følge disse råd fra Beredskabsstyrelsen og sikre en tryg opvarmning af din bolig.

Læs de gode råd og se tips til forskellige varmekilder her:

Sikker opvarmning af din bolig (brs.dk)

Spar energi på arbejdspladsen

Vi bruger omkring 1/3-del af døgnets timer på arbejdspladsen. Ved at ændre vaner kan du sænke forbruget og bidrage til, at din arbejdsplads bliver en del af løsningen på den vanskelige energisituation, vi alle oplever for tiden.

Husk at slukke for lys, skærme, computer og andet elektronik, når du forlader et rum eller går hjem.

Få flere gode råd og materiale til din arbejdsplads hos Sparenergi.dk her:

Spareråd på arbejdspladsen (sparenergi.dk)

Spar på olien

Man kan spare på benzin og diesel ved at køre en smule anderledes. Hvis man sænker farten lidt, sørger for korrekt lufttryk i dækkene og fx kører uden aircondition, sparer man brændstof.

Hvad gør stat, kommuner og regioner for at spare på energien?

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er enige om, at der skal spares på energien i alle offentlige bygninger. Den 8. september 2022 igangsatte de derfor arbejdet med tiltag for at mindske forbruget af energi.

De konkrete energitiltag indebærer:

  • At sænke temperaturen til 19 grader for kontorer og lignende
  • Slukning af belysning på offentlige bygninger
  • At forkorte fyringssæsonen med 14 dage i hver ende
  • Medarbejderinformation pba. Energistyrelsens kampagnemateriale med de gode spareråd til arbejdspladsen – det er en liste med gode råd til, hvad medarbejderne selv kan gøre såsom at slukke lyset og skærmen efter sig i møderum.

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at spare på energien i det offentlige (kefm.dk)

Hvad gør staten for at afbøde voldsomme prisstigninger for de danske forbrugere?

Regeringen og en lang række af Folketingets partier har løbende vedtaget en række initiativer, der skal være med til at hjælpe husholdninger og virksomheder gennem krisen. Senest aftalen om vinterhjælp den 23. september 2022.

Herunder kan du få et overblik over nogle af de mest centrale initiativer:

  • Fra den 1. oktober 2022 blev den almindelige elafgift lempet med 4 øre pr. kWh.
  • I første halvår af 2023 lempes den almindelige elafgift på 69,7 øre pr. KWh midlertidigt til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.
  • Derudover undersøger man muligheden for lempelse af elafgift ved varmepumper og at føre nogle af de ekstraordinære indtægter ved højere elpriser tilbage til brugerne.

  • Bedre forsyning af træpiller: Der er iværksat en række tiltag for at understøtte forsyningssikkerheden mht. træpiller, herunder bl.a. kriseberedskabssamarbejde, der skal følge forsyningssituationen tæt
  • Skrotningsordningen udvides med træpillefyr: Skrotningsordningen, hvor du kan få tilskud til at skrotte olie- og gasfyr justeres fra 1. december 2022, så også husholdninger med træpillefyr kan få gavn af midlerne. Ordningen forøges med 10 mio. kr. i 2022 og giver støtte til at skifte til varmepumper på abonnement.
  • Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme: For at fremrykke og styrke udrulningen af fjernvarme forøges puljen til udrulning af fjernvarme med 150 mio. kr. i 2022 og 100 mio. kr. i 2023.
  • Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet: Der afsættes med aftalen yderligere 35 mio. kr. til tilskud til afkobling af gasnettet i 2023.

Regeringen indgår bred aftale om vinterhjælp for at afbøde de stigende energiregninger

Lovforslag om kompensation for stigende energipriser er nu vedtaget (bm.dk)

Yderligere en milliard kroner til øget varmehjælp (kefm.dk)

Danmarks energiforsyning

GAS

Forsyningen af gas er stabil og de europæiske gaslagre har været fyldt godt op. På grund af det lune efterår er vi først sent begyndt at bruge af lagrene. Og den forholdsvis varme vinter indtil nu har betydet et mindre træk på lagerne. Desuden har danskerne været gode til at spare på energien.

Energistyrelsen vurderer, at der ikke bliver behov for at afbryde gasforsyningen til forbrugere i første halvår af 2023. Det betyder dog ikke, at danskerne skal holde op med at spare.

Der er risiko for, at der kan opstå mangel på gas i vinteren 2023/24, fordi den nedsatte import af gas kan medføre, at lagrene ikke bliver fyldt tilstrækkeligt op i løbet af sommeren 2023. Derfor er det afgørende, at vi allerede nu sparer så meget som muligt på gassen.

Energistyrelsen erklærede early warning den 20. juni 2022, hvilket er et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på, at der er risiko for en egentlig forsyningskrise.

Vores forsyningssikkerhed er bedre end i flere andre lande. I 2022 blev 34 pct. af det hjemlige gasforbrug dækket af vores biogasproduktion, og der kommer fortsat en smule gas ind fra Syd Arne-feltet. Samtidig har vi igennem flere år omstillet vores industri, varme og elproduktion.

FAQ om energisituationen (ens.dk)

Ikke-beskyttede gaskunder er større virksomheder med et årligt gasforbrug på mindst 2,3 mio. Nm3 gas om året. I tilfælde af en gasforsyningskrise, hvor der er knaphed på gas, kan disse virksomheder få besked om, at de er nødt til at reducere deres gasforbrug, fordi gassen skal prioriteres.

Ved en akut mangel på gas kan myndighederne iværksætte forskellige nødtiltag for at leve op til EU’s krav om at sikre forsyningen af husholdningerne og andre beskyttede kunder i minimum 30 dage i en periode med unormalt koldt vejr.

FAQ om energisituationen (ens.dk)

EL

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Men det europæiske elmarked er udfordret på grund af krigen i Ukraine.

Vi står i en tid, hvor presset på elforsyningen kan blive meget stort, især hvis vi får en meget kold og vindstille periode. Det øger risikoen for strømafbrydelser denne og næste vinter. Men Energistyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for at afbryde strømmen i første halvår af 2023.

Det er særligt i perioderne mellem klokken 6 og 10 samt klokken 16 og 20 i de mørke vintermåneder at risikoen for mangel på strøm er højere end normalt. Det er i disse perioder, der bliver brugt mest strøm. Det er derfor vigtigt at spare på strømmen og sprede forbruget ud.

Læs mere om strømmangel her

FAQ om energisituationen (ens.dk)

OLIE

Danmarks situation er robust, fordi vi selv producerer en del af vores olie og har adgang til import fra verdensmarked. Men vi følger selvfølgelig situationen tæt og har planer klar, hvis der skulle opstå problemer.

Vi regner ikke umiddelbart med at få problemer med at sikre olie, benzin og diesel, da det kan købes på verdensmarkedet. Men det kan betyde, at priserne stiger.

Læs mere om det danske olieberedskab hos Energistyrelsen

FAQ om energisituationen (ens.dk)

TRÆ

Forsyningen er stabil og Energistyrelsen forventer ikke mangel på biomasse, herunder træpiller.

De danske energiproducenter indkøber træbiomasse fra et bredt udsnit af lande over hele verden og biomasse kan forholdsvis enkelt transporteres og lagres. Prisen kan dog påvirkes. Der er større usikkerhed om de indirekte effekter, specifikt påvirkningen på importen af træbiomasse fra Baltikum, som udgør næsten en tredjedel af Danmarks samlede forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme.

Træbiomassen består i høj grad af rester fra træindustrien, som tidligere har fået meget træ fra Rusland.

FAQ om energisituationen (ens.dk)

KUL

I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører. Ifølge energistatistikken udgjorde kulforbruget i 2020 mindre end 10% af bruttoenergiforbruget og alle større forbrugere er ved at udfase kullet. Kul udgjorde i 2020 10,7 % af elproduktionen og 5,7% af fjernvarmeproduktionen.

 FAQ om energisituationen (ens.dk)

Den russiske kul udgør en betydende del af verdensmarkedet, og derfor forventes en boykot af russisk kul at påvirke markedsprisen.

FAQ om energisituationen (ens.dk)