Foto: Thomas Rousing/Scanpix Denmark

Sådan påvirker energikrisen Danmark

Danmark og Europa står i en alvorlig energikrise. Danskerne opfordres til at spare på energien.

Ruslands beslutning om ikke at genåbne Nord Stream 1 har gjort hele forsynings-situationen mere usikker. Det vil påvirke opvarmningen, belysningen og forbruget af energi i Danmark. Det offentlige er i gang med konkrete energisparende tiltag, men alle danskere opfordres til at spare på energien.

Hvordan vil det gå med energipriserne?

Energipriserne i Europa er allerede høje. Bl.a. fordi energimarkederne reagerer på den aktuelle situation og forventninger til fremtiden. Det er dog sandsynligt, at forsyningssituationen vil påvirke energipriserne i Europa yderligere, både på el- og gasområdet. Vi kan samtidig se, at også olieprisen er høj.

Læs mere om de høje energipriser på SparEnergi.dk

Hvad kan jeg selv gøre?

Energistyrelsen opfordrer alle til at spare på energien. I Danmark er vi godt forberedt og har fyldt gas på vores lagre, men det er afgørende for energiforsyningen, at vi alle sparer på energien inden og i den kommende fyringssæson:

  • Skru ned for varmen
  • Begræns brugen af varmt vand
  • Spar på strømmen - sluk for apparater, når de ikke er i brug, og for unødvendig belysning
  • Brug strømmen, når den er billigst

Når vi sparer på energien og bruger den, når prisen er lav, hjælper vi både klimaet og pengepungen. Du finder gode råd til hvordan på SparEnergi.dk. På sparenergi.dk finder du også mere information om, hvordan du kan søge støtte til el- og varmeregningen samt til energirenovering af din bolig. Læs mere her: 

Én ting er sikkert. Og det er grønt. (sparenergi.dk)

Varm boligen sikkert op

Vi skal spare på energien, men når temperaturen falder, har vi brug for at varme boligen op. Hvis du tager nye varmekilder i brug, kan du følge disse råd fra Beredskabsstyrelsen og sikre en tryg opvarmning af din bolig.

Læs de gode råd og se tips til forskellige varmekilder her:

Sikker opvarmning af din bolig (brs.dk)

Spar energi på arbejdspladsen

Vi bruger omkring 1/3-del af døgnets timer på arbejdspladsen. Ved at ændre vaner kan du sænke forbruget og bidrage til, at din arbejdsplads bliver en del af løsningen på den vanskelige energisituation, vi alle oplever for tiden.

Husk at sluk for lys, skærme, computer og andet elektronik, når du forlader et rum eller går hjem.

Få flere gode råd og materiale til din arbejdsplads hos Sparenergi.dk her:

Spareråd på arbejdspladsen

Spar på olien

Man kan spare på benzin og diesel ved at køre en smule anderledes. Hvis man sænker farten lidt, sørger for korrekt lufttryk i dækkene og f.eks. kører uden aircondition, sparer man brændstof.

Hvad gør stat, kommuner og regioner for at spare på energien?

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er enige om, at der skal spares på energien i alle offentlige bygninger. Den 8. september 2022 igangsatte de derfor arbejdet med tiltag for at mindske forbruget af energi.

De konkrete energitiltag indebærer:

  • At sænke temperaturen til 19 grader for kontorer og lignende
  • Slukning af belysning på offentlige bygninger
  • At forkorte fyringssæsonen med 14 dage i hver ende
  • Medarbejderinformation pba. Energistyrelsens kampagnemateriale med de gode spareråd til arbejdspladsen – det er en liste med gode råd til, hvad medarbejderne selv kan gøre såsom at slukke lyset og skærmen efter sig i møderum.

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at spare på energien i det offentlige (kefm.dk)

Hvad gør staten for at afbøde voldsomme prisstigninger for de danske forbrugere?

Regeringen og en lang række af Folketingets partier har løbende vedtaget en række initiativer, der skal være med til at hjælpe husholdninger og virksomheder gennem krisen. Senest aftalen om vinterhjælp den 23. september 2022.

Herunder kan du få et overblik over nogle af de mest centrale initiativer:

  • Fra den 1. oktober 2022 blev den almindelige elafgift lempet med 4 øre pr. kWh.
  • I første halvår af 2023 lempes den almindelige elafgift på 69,7 øre pr. KWh midlertidigt til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.
  • Derudover undersøger man muligheden for lempelse af elafgift ved varmepumper og at føre nogle af de ekstraordinære indtægter ved højere elpriser tilbage til brugerne.
  • Bedre forsyning af træpiller: Der er iværksat en række tiltag for at understøtte forsyningssikkerheden mht. træpiller, herunder bl.a. kriseberedskabssamarbejde, der skal følge forsyningssituationen tæt
  • Skrotningsordningen udvides med træpillefyr: Skrotningsordningen, hvor du kan få tilskud til at skrotte olie- og gasfyr justeres fra 1. december 2022, så også husholdninger med træpillefyr kan få gavn af midlerne. Ordningen forøges med 10 mio. kr. i 2022 og giver støtte til at skifte til varmepumper på abonnement.
  • Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme: For at fremrykke og styrke udrulningen af fjernvarme forøges puljen til udrulning af fjernvarme med 150 mio. kr. i 2022 og 100 mio. kr. i 2023.
  • Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet: Der afsættes med aftalen yderligere 35 mio. kr. til tilskud til afkobling af gasnettet i 2023.

Vil vi opleve mangel på strøm til vinter?

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark.

Men det europæiske elmarked er udfordret på grund af krigen i Ukraine, den varme og tørre sommer og tekniske problemer på udenlandske kraftværker.

Vi står foran en tid, hvor presset på elforsyningen kan blive meget stort, især hvis vi får en meget kold og vindstille periode. Det øger risikoen for strømafbrydelser denne og næste vinter.

Energistyrelsen forventer dog på nuværende tidspunkt ikke, at der bliver behov for at afbryde strømmen i den kommende vinter.

Skulle vi stå i en situation, hvor der ikke er nok strøm og alle andre værktøjer er forsøgt, kan man som sidste løsning slukke for strømmen i afgrænsede områder – også kaldet radialer – i maksimalt to timer. Den type kontrollerede lokale afbrydelser kaldes brownouts – i modsætning til blackouts, hvor elsystemet bryder sammen og et større område går i sort.

Hos Energistyrelsen kan du læse mere om, hvad myndighederne gør for at undgå strømafbrydelser. Ligesom du finder gode råd til, hvordan du selv kan forberede dig:

FAQ om energisituationen (ens.dk)

Danmarks energiforsyning

GAS

Det er en alvorlig udvikling, at der ikke længere kommer gas til Europa fra Nord Stream 1. Med Gazproms lukning af Nord Stream 1, er gasleverancerne fra Rusland via Tyskland stoppet på ubestemt tid.

Vi er dog godt forberedt, og vi har fortsat et gasmarked, hvor gassen flyder på tværs af grænserne. Vores forsyningssikkerhed er bedre end i flere andre lande. Knap 30 pct. af det hjemlige gasforbrug i dag dækkes af vores biogasproduktion, og der kommer fortsat en smule gas ind fra Syd Arne-feltet. Samtidig har vi igennem flere år omstillet vores industri, varme og elproduktion.

Ikke-beskyttede gaskunder er større virksomheder med et årligt gasforbrug på mindst 2,3 mio. Nm3 gas om året. I tilfælde af en gasforsyningskrise, hvor der er knaphed på gas, kan disse virksomheder få besked om, at de er nødt til at reducere deres gasforbrug, fordi gassen skal prioriteres.

Ved en akut mangel på gas kan myndighederne iværksætte forskellige nødtiltag for at leve op til EU’s krav om at sikre forsyningen af husholdningerne og andre beskyttede kunder i minimum 30 dage i en periode med unormalt koldt vejr.

EL

Danmarks elforsyningssikkerhed er meget høj. Forbrugerne har i gennemsnit strøm i kontakten 99,99 % af tiden på årsbasis. Men vi forbereder os på alle scenarier.

Situationen på det europæiske elmarked er udfordret af meget høje elpriser på grund af krigen i Ukraine, det meget varme og tørre vejr, lav vandstand i de norske vandkraftværker pga. manglende nedbør og tekniske udfordringer på udenlandske kraftværker. Selvom det også sætter Danmarks forsyningssikkerhed under pres, forventer vi ikke, som det ser ud nu, at komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt med kontrollerede strømafbrud.

Der er en forhøjet risiko for mangel på strøm, men Energistyrelsen forventer ikke umiddelbart, at vi kommer i en situation, hvor det bliver nødvendigt at foretage strømafbrud. Afbrydelse af strøm til elkunderne er det absolut sidste værktøj, der anvendes.

Hvis Danmark i værste fald står i en situation, hvor der mangler strøm, kan det i sidste ende blive nødvendigt til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt.

Vi opfordrer til at spare på strømmen, så forbruget i alle danske husholdninger og virksomheder vil kunne dækkes med de forsyninger og lagre, der er til rådighed.

OLIE

Danmarks situation er robust, fordi vi selv producerer en del af vores olie og har adgang til import fra verdensmarked. Men vi følger selvfølgelig situationen tæt og har planer klar, hvis der skulle opstå problemer.

Vi regner ikke umiddelbart med at få problemer med at sikre olie, benzin og diesel, da det kan købes på verdensmarkedet. Men det kan betyde, at priserne stiger.

Læs mere om det danske olieberedskab hos Energistyrelsen

TRÆ

De danske energiproducenter indkøber træbiomasse fra et bredt udsnit af lande over hele verden og biomasse kan forholdsvis enkelt transporteres og lagres. Prisen kan dog påvirkes. Der er større usikkerhed om de indirekte effekter, specifikt påvirkningen på importen af træbiomasse fra Baltikum, som udgør næsten en tredjedel af Danmarks samlede forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme.

Træbiomassen består i høj grad af rester fra træindustrien, som tidligere har fået meget træ fra Rusland.

KUL

I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører. Ifølge energistatistikken udgjorde kulforbruget i 2020 mindre end 10% af bruttoenergiforbruget og alle større forbrugere er ved at udfase kullet. Kul udgjorde i 2020 10,7 % af elproduktionen og 5,7% af fjernvarmeproduktionen.

I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører.

Den russiske kul udgør en betydende del af verdensmarkedet, og derfor forventes en boykot af russisk kul at påvirke markedsprisen.

Fakta: EU's kriseberedskab:

I EU er der fælles regler for, hvordan man skal håndtere en gas-krise. Hvert land skal udarbejde en nødplan. Der er tre nationale kriseniveauer: ”Early Warning”, ”Alert” og ”Emergency”. Danmark erklærede den 20. juni 2022 Early Warning:

  • Early Warning erklæres, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet gasforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet udløses
  • Alert erklæres, når der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger
  • Emergency erklæres, når der forekommer en usædvanlig høj gasefterspørgsel, en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og alle relevante markedsbaserede foranstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at det tillige er nødvendigt at indføre ikke-markedsbaserede foranstaltninger.

Som noget nyt kan der erklæres EU-alert, som gælder for alle EU-lande. Bliver der erklæret EU-alert, skal alle medlemsstater reducere efterspørgslen på naturgas med mindst 15% sammenlignet med tidligere års forbrug for at sikre forsyningssikkerheden.