Foto: Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Støtte til genopbygning

Danmark har blandt andet påtaget sig en særlig rolle ift. genopbygning af byen Mykolaiv.

Mykolaiv

Til genopbygningen af byen Mykolaiv er doneret en akutpakke, entreprenørmaskiner og andet materiel.

Desuden støtter Danmark blandt andet genopbygningen af Ukraines energisektor.

Kort viser byen Mikolaiv’s placering

Støtte til genopbygning

Herunder kan du se en liste over de hidtidige donationer, som både støtter genopbygningen af Mykolaiv og andre indsatser for genopbygning af Ukraine. De to akutpakker var på 274,1 mio. kr. tilsammen:

Første akutpakke

Midlerne i første akutpakke gik særligt til genopbygningen af vand-, energi- og varmeforsyningen i Mykolaiv.

Anden akutpakke

Den anden akutpakke gik særligt til genopbygningen af kritisk infrastruktur i energisektoren, herunder blandt andet indkøb af generatorer, vandrør og varmeanlæg.

Infrastruktur

Sammen med de to akutpakker er der doneret 36 mio. kr. gennem Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF). Efter aftale med myndighederne i Mykolaiv skal det langsigtede samarbejde fokusere på danske særkompetencer, fx grøn omstilling, vandforsyning, shipping, transport, infrastruktur, god regeringsførelse og erhvervsudvikling.

Anden støtte til genopbygning

Entreprenørmaskiner: Der er indkøbt og doneret i alt 94 entreprenørmaskiner. Det omfatter bl.a. store gravemaskiner, frontlæssere, rendegravere, lastbiler og trailere til tungt udstyr mv. Donationen sker på baggrund af en direkte henvendelse fra ukrainsk side med ønske om forskellige typer af entreprenørmaskiner til brug for oprydning efter den igangværende russiske invasion.

Udstyrsdele: I tæt dialog med den danske ambassade i Ukraine og Danish Board of District Heating (DBDH) har Energistyrelsen indsamlet en donation på 53 nye udstyrsdele, herunder vandpumper, ventiler og elektroder, fra Grundfos, Broen og Hydro-X til Mykolaiv regionen.

Finansiering af materiel: Donation via Ukraine Energy Support Fund (Energy Community). Doneret pba. anmodning fra Ukraine til EU om donation af materiel og brændstof (eller midler til finansiering heraf) til opretholdelse af energiforsyningen.

Opdateret 22. marts 2023

Danmarks støtte og donation

På hvert enkelt punkt herunder kan du trykke dig videre og se, hvilke bidrag Danmark indtil videre har ydet.