Foto: Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Humanitær hjælp og sundhed

Danmark er blandt de lande, som har støttet Ukraine med mest humanitær hjælp i forhold til størrelse.

Siden krigens begyndelse har Danmark bidraget med 488 mio. kr. til humanitære indsatser. De danske bidrag gives som svar på humanitære behov og er fokuseret omkring:

  • Levering af basal nødhjælp
  • Humanitær minerydning
  • Genhusning af fordrevne
  • Vinterforberedelser
  • Beskyttelse af kvinder og børn

Danmark har også bidraget med 96 mio. kr. til sundhedsindsatser. Ligesom danske sygehuse har modtaget og behandlet mere end 100 medicinsk evakuerede patienter som følge af krigen i Ukraine.

Humanitær hjælp og sundhed fra Danmark

Herunder kan du se en beskrivelse af de hidtidige donationer.

Humanitær støtte

De humanitære bidrag er givet der, hvor behovene er størst med det formål at hjælpe de mange civile berørt af krigen.

Der er givet i alt cirka 488 mio. kr. i humanitær støtte. Støtten inkluderer bidrag til FN, Internationale Røde Kors og danske civilsamfundsaktører og deres ukrainske partnere.

Desuden er der fra Danmark bl.a. doneret:

  • 1 mobil hospital med kapacitet til 500 patienter pr. dag og medicinsk udstyr
  • 1 teltlejr med plads til 320 personer
  • 96 beboelsescontainere
  • 10 el-generatorer 40-80 kVA og 2 generatorer 150 kVA til energiforsyning
  • 3 AM radiotransmittere
  • 2 Toyota Landcruiser
  • 4 brandslukningsmoduler
  • 5.000 varme- og frigørelseshandsker
  • 2 gennembrydningspakker med særlige beton og diamant bor samt redningssave
  • 20 varmefyr

Sundhedsstøtte

I alt blev 96 mio. kr. allokeret til sundhedsrelaterede donationer i 2022. Midlerne gik til donationer som inkluderede medicin, vacciner, medicinsk udstyr og værnemidler og 35 mio. kr. til Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) akutte sundhedsindsats i landet. Donationerne inkluderer blandt andet:

  • Stivkrampevacciner – ca. 1.200 hætteglas
  • 40.000 vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccine) og 93.000 vacciner mod difteri og stivkrampe (DiTe-vacciner)
  • Ambulancer – 5 stk.
  • 60.000 liter hånddesinficering og 50.000 liter overfladedesinficering
  • Smertestillende, insulin, antibiotika, antipsykotisk medicin, lokalbedøvelse, antihistaminer, HIV-medicin mm.
  • Mobil CT-scanner – 1 stk.
  • 1,4 mio. FFP3-masker til brug for medicinsk støtte
  • 6,8 mio. mundbind, 1,6 mio. kitler, 12,9 mio. handsker og 40.000 visirer til brug for medicinsk støtte

Opdateret 22. marts 2023

Danmarks støtte og donation

På hvert enkelt punkt herunder kan du trykke dig videre og se, hvilke bidrag Danmark indtil videre har ydet.