Over 20.000 ukrainere ankommet allerede
Myndighederne forbereder sig på et scenarie, hvor mere end 100.000 ukrainere kan komme til Danmark. På nuværende tidspunkt vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der er kommet omkring 25.000-30.000 ukrainere hertil. Og selvom situationen i Ukraine fortsat er meget uforudsigelig, er flere utvivlsomt på vej hertil.
Skal mere turbo på processen med opholdstilladelser
Det er i dag to uger siden, at den første ukrainer fik opholdstilladelse efter ukrainerloven. Der er nu givet lidt mere end 1.000 opholdstilladelser. Men der skal mere turbo på processen. Vi skal tilbyde flere tider til at få taget fingeraftryk og foto, og det skal være lettere for ukrainerne at møde op. Der er blandt andet indkøbt 15 mobile biometristationer, og det betyder, at udlændingemyndighederne meget snart kan tilbyde betjening flere steder i landet.
Ministeriet skønner ud fra antallet af ukrainere, der har booket tid til at indgive ansøgning, at der på den anden side af påsken vil være kommet omkring 35-40.000 ukrainere. Der er i sagens natur betydelig usikkerhed om udviklingen.
Udfordring at modtage flere tusinde mennesker
Vores samfund kan godt modtage 20.000 mennesker på kort tid, uden at det får meget væsentlige konsekvenser for den offentlige service. Men derefter begynder det på nogle områder at blive svært. Når vi skal tage imod så mange mennesker på så kort tid, er vi nødt til at være ærlige om de store udfordringer, der følger med. Og de udfordringer starter længe før, vi rammer 100.000 fordrevne ukrainere.
Flere kommuner melder allerede nu om, at det er svært at finde boliger nok. Institutionspladser nok. Og også på andre områder forventer vi udfordringer.
Børne- og undervisningsministeren har indledt drøftelser med KL om at oprette særlige institutioner til modtagelse af ukrainske flygtningebørn. Indenrigs- og boligministeren har givet kommunerne mere fleksibilitet til indkvarteringen af ukrainerne. Og på samme måde, kommer vi til at skulle træffe mange flere af den slags svære beslutninger for at få enderne til at mødes og tingene til at hænge sammen. Også på en række andre velfærdsområder.
Vores vurdering er allerede nu, at vi med stor sandsynlighed bliver nødt til at kunne indkvartere folk på alternative måder. Fx at ukrainerne opholder sig mere end bare kortvarigt på nedlagte plejehjem, skoler og hospitaler. Selvom det bestemt ikke er vores første prioritet.
Regeringen holder selvfølgelig tæt kontakt med kommunerne for at sikre, at de har redskaberne til at løse opgaven. Et bredt flertal blandt Folketingets partier er netop her til eftermiddag blevet enige om at forlænge den midlertidige ordning for kommunernes indkvartering og forplejning af ukrainerne, som sikrer at alle får tag over hovedet og at kommunerne bliver kompenseret. Folketinget skal hurtigst muligt formalisere den aftale i konkret lovgivning, der sikrer ordningen fremadrettet.
Flere kommuner oplever som sagt allerede nu, at det begynder at blive svært at forestille sig at skulle tage imod mange flere ukrainere. Der er diskussion om, hvordan ukrainerne skal fordeles. Derfor kommer regeringen også til at se nærmere på fordelingsnøglen.
Uanset hvordan vi gør det, bliver opgaven ikke nem for nogen. Og derfor kommer vi også inden længe til at diskutere på Christiansborg, om der kommer et punkt, hvor kommunerne skal have muligheder, der sikrer, at vi undgår for stor belastning af det lokale velfærdssamfund.
Vi har brug for at alle tager opgaven på sig. Vi har brug for, at de ukrainere der allerede opholdte sig i Danmark, hjælper til med tolkning og hjælp i dagligdagen.
Vi står i en flygtningestrøm der langt overstiger noget andet i Europas historie siden Anden Verdenskrig. Vi skal have det danske velfærdssamfund trygt igennem. Det kan vi godt. Men vi skal ikke bilde hinanden ind, at det bliver let og uden omkostninger, der vil kunne mærkes hos os alle sammen.
Ekstraordinært stort behov for indkvartering
Vi står i en helt ekstraordinær situation. Mange fordrevne fra Ukraine er søgt til Danmark. Derfor er der behov for indkvartering. Og det i et ekstraordinært stort omfang. Der skal derfor træffes store og svære beslutninger. Og der bliver derfor også behov for, at vi alle tænker i alternative løsninger. Heldigvis oplever vi en meget stor indsats fra kommunerne, og også fra privatpersoner og civilsamfundet.
Vi anerkender og værdsætter det store arbejde og engagement fra helt almindelige mennesker i alle egne af landet.
Almene boliger i udsatte boligområder i brug
Men vi kan allerede nu se, at vi får brug for, at alle muligheder kommer i spil, når vi skal løse de enorme udfordringer. Som lovgivningen er nu, er der knap 700 ledige almene boliger, som ikke kan anvendes, fordi de ligger i de udsatte boligområder. Fordrevne fra Ukraine må nemlig ikke anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde. Det ønsker regeringen at ændre på.
Konkret foreslår vi, at det nu bliver muligt at anvise fordrevne fra Ukraine til en bolig i et udsat boligområde, i det omfang, at en kommune vurderer, at der ikke er egnet indkvartering uden for de udsatte boligområder.
Opbakning fra aftalekredsen bag parallelsamfundsindsatsen
Generel opbakning fra partierne bag parallelsamfundsindsatserne og særloven til den ændring, som regeringen her foreslår. Aftalekredsen er naturligvis optaget af, at indsatsen mod parallelsamfund kan fortsætte, så den positive udvikling, der er i gang i de udsatte boligområder kan fortsætte.
Ledige boliger i den almene sektor
Det er vigtigt at have proportionerne med, når vi taler om at løse udfordringen med de mange fordrevne ukrainere. For selvom vi har en stor almen sektor, med mere end 500.000 boliger, er det ikke sådan, at der er et stort antal ledige almene boliger. Pt. er der kun ca. 3.300 ledige almene boliger – heraf altså små 700 i de udsatte boligområder.
Kommunerne har krav på at kunne anvise til hver fjerde almene bolig. Men det er muligt at indgå aftaler med boligorganisationerne om anvisning i op til 100 pct. Det vil jeg gerne opfordre kommunerne til at gå i dialog med boligorganisationerne om. Med den helt ekstraordinære situation vi står i, er det vigtigt, at vi i den kommende tid får bragt alle muligheder i spil.
Særloven giver mulighed midlertidig indkvartering
Vi er allerede i fuld gang. Med særloven har vi således allerede taget højde for, at der skal tilvejebringes flere indkvarteringsmuligheder. Særloven giver kommuner, udlændingemyndigheder og andre aktører mulighed for at etablere midlertidige indkvarteringsfaciliteter med kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse. Dette kan fx være i erhvervsejendomme, idrætshaller, nedlagte skoler samt privat beboelse. Men selv om vi i regeringen er i fuld gang med at skabe nye muligheder, er vi langt fra at være i mål med de initiativer, vi præsenterer her i dag.
Vi skal derfor også være parat til at se på muligheder i morgen, som vi måske ikke havde tænkt på i går, når det handler om skaffe husly og tryghed for de fordrevne personer fra Ukraine.
Givet op mod 1200 opholdstilladelser
For Udlændingestyrelsen er tilstrømningen af fordrevne ukrainere den største opgave i nyere tid. Vi er i gang med at udvide kapaciteten på alle fronter. Skruer op for indkvartering med flere bygninger og flere pladser, flere borgerservice-tider til biometri og indlevering af identitetspapirer, og så selvfølgelig mere personale ind i styrelsen, så vi kan træffe afgørelser og få givet opholdstilladelse til de mange som venter på det.
Vi har mere end fordoblet indkvarteringskapaciteten. Vi har skabt ca. 3.500 ekstra pladser, så vi nu er oppe på ca. 6.000 pladser. Om lidt er vi oppe på 8.000. Det er sket af frivillighedens vej og i super god dialog med rigtig mange kommuner og aktører. Tak for den indsats, der er blevet gjort, så vi stadig har ledig kapacitet i vores del af indkvarteringsopgaven. Det er klart, at det ikke ville have været nok, uden den store hjælp vi har fået fra kommuner og private. Vi har kapacitet, og vi har pladser til dem, som måtte have brug for indkvartering, hvis man ikke har en mulighed hos venner og bekendte eller i den kommune, hvor de er.
Vi har på nuværende tidspunkt udbudt næsten 18.000 tider til optagelse af biometri. Der er aktuelt stadig ca. 2.000 ledige tider, og 7.000 har allerede været igennem. Vi fastholdt åbningstider for alle andre ansøgere, så det her er altså ekstra tider, der er kommet oven i. Vi har nu fået de sidste 15 biometristationer, og vi kan dermed øge kapaciteten.
Udlændingestyrelsen opfordrer til at overholde tider og huske at afbestille tid, hvis du er kommet til at bestille to tider, da der er andre som venter, og som kan bruge tiden.
Vi er registret 14.200 ansøgninger, og vi konverterer de 2.000 asylansøgninger til særlovssager. Og så har vi allerede givet over 1.200 opholdstilladelser, og med den rate, som vi lige nu ser ind i, så forventer vi til påske, at have givet op mod 5.000 opholdstilladelser.