Beretningerne og billederne fra Ukraine af sønderbombede boligområder og mennesker, der har mistet alt, sidder dybt i os alle. Millioner er på flugt. Og for mange ukrainske børn og unge er vores land i øjeblikket også deres hjem.
Lige nu er de langt hjemmefra, og de ved ikke, hvor længe de skal være det. Taler vi om måneder eller år. Tidsperspektiv for børn anderledes end for voksne. For en femårig føles et halvt år som et helt liv. Det forpligter os til at finde gode løsninger for både danske og ukrainske børn og unge.
Ønsker de bedste rammer
Vi ønsker, at fordrevne børn og unge fra Ukraine får de bedst mulige rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her, uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet. Og vi ønsker at værne om den velfærd, vi tilbyder danske børn og unge.
Der er svært at spå om, hvor mange der kommer til Danmark fra Ukraine, for krig er uforudsigeligt, men lige nu har cirka 23.000 personer søgt om opholdstilladelse efter særloven, heraf mange børn i dagtilbuds- og skolealderen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at de mange fordrevne fra Ukraine, der kommer til Danmark, udfordrer kapaciteten i både dagtilbud og på grundskoler. Ingen får gavn af dagtilbud og skoler, der bliver lagt ned efter for stort pres. Derfor skal vi finde løsninger, der ikke forringer vores dagtilbud og skoler for danske børn og unge. Og samtidig giver vores ukrainske gæster målrettede tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
Udfordringerne er langt fra ens fra kommune til kommune. Nogle kommuner har masser af plads, men mangler kvalificeret personale. Andre har personalet, men de har ikke pladsen.
Bred politisk aftale
Derfor har regeringen og et bredt flertal i Folketinget (Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne) indgået en aftale, som giver kommunerne så stor frihed som muligt og mere frihed til lokalt at håndtere tilstrømningen på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
De kan blandt andet lave tværkommunale modtagerklasser på grundskoleområdet. Sammen med nabokommunen kan udfordringer løses nemmere og bedre. De to kommuner dækker så at sige hinandens svage punkter og sammen giver det et stærkere tilbud til de fordrevne ukrainske børn og unge.
Aftale giver fleksibilitet
Nye aftaler betyder ofte en masse nye regler, men det er ikke tilfældet her. Tværtimod er den her aftale til for at fjerne barrierer, så det bliver lettere for kommunerne at modtage de ukrainske børn og unge.
Aftalen lemper for krav i dagtilbuds- og folkeskoleloven for børn og unge med ophold efter særloven. Der bliver færre regler at forholde sig til.
På dagtilbudsområdet fraviger aftalen blandt andet kravet om, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering skal optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer ugentlig.
Derudover vil der ikke være krav om dansk tale i private pasningsordninger samt for tilskud til pasning af egne børn, så forældre fra Ukraine kan passe egne og andres børn. I den nuværende situation kan det være det som giver mest tryghed.
På grundskoleområdet lemper aftalen også for gældende regler for modtagelsesklasser ved at tillade elever fra flere klassetrin på samme hold samt give adgang til tværkommunal organisering.
Der bliver også mulighed for at undervise på engelsk og ukrainsk samt som virtuel undervisning på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.
Hele aftalen går ud på at skabe større fleksibilitet, så kommunerne kan skræddersy løsningerne, der er opmærksom på de lokale udfordringer og målgruppens behov.
Mulighed for særlige tilbud
Derfor giver vi også mulighed for, at kommuner kan oprette nye særlige tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet målrettet ukrainske børn og unge med ophold efter særloven, hvor der bl.a. ikke vil være krav om dansk tale.
Normale regler er skabt til en normal hverdag, men vi er langt fra en normal hverdag i Europa, og derfor er der brug for større fleksibilitet.
Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke tiltag, der vil være nødvendige og kloge at benytte, fordi den enkelte kommune bedst selv kan vurdere det.
Det er en kan-aftale, ikke en skal-aftale. Det drejer sig om muligheder, ikke om krav. Tak til de partier som står bag aftalen for at være med til at løse en svær udfordring. Og tak til kommunerne, som står med opgaverne ude i landet. Også stor tak til personale og frivillige.
Løsninger skal findes lokalt
Det er dejligt med en bred aftale, der anerkender, at den kommunale mangfoldighed er den styrke, der skal bygges på, hvis man lokalt skal finde de bedst mulige løsninger i en situation som allerede nu er kompleks, og som kan vise sig at blive en af de største, vi har løftet som land, når det gælder modtagelse af flygtninge og dermed også børn og unge med flygtninge baggrund.
Arbejdet er i fuld gang i kommunerne
Ude i kommunerne er arbejdet med at tage imod de ukrainske flygtninge i fuld gang. Opgaven er stor. Ukrainske børn, unge og familier kommer med vidt forskellige behov, og mange har haft dybt traumatiserende oplevelser på vejen hertil. Derfor skal der lyde en stor tak og anerkendelse, til alle der er involveret i arbejdet lokalt.
Børn er startet i skole i Danmark, og det er gået godt. Andre børn er startet i modtageklasser, og det er også gået godt. Nogle af de ældste elever følger sågar online undervisning fra Ukraine.
For de mindre børn handler det i høj grad om at komme i dialog med forældrene om familiens behov og finde ud af, hvad der er det rette tilbud for lige præcis deres barn. Og der er som sagt børn, der allerede er startet i dagtilbud.
Foreningsliv spiller en stor rolle
Der foregår et stort arbejde rundt omkring i de kommunale civile samfund. Ros til de danske forældre, der tager de ukrainske børn med. Der er et foreningsliv i det danske samfund, som løser en kolossal opgave.
Der er civilsamfundsaktører, som sørger for legestue, fodboldtræning og fritidstilbud. Det er vigtigt, at vi holder fast i de broer, som er bygget mellem de civile frivillige foreninger og vores kommunale institutioner. Det er godt for de ukrainske unge nu, men det er også godt for vores lokalsamfund på den lange bane.
Vigtigt med fleksibel aftale
Vi står over for en kompliceret opgave, som vil blive større i de kommende måneder. Derfor er det positivt, at der er blevet lavet en bred aftale på Christiansborg, som sikrer fleksible rammer. Den fleksibilitet skal bruges til at skabe de helt rigtige rammer for de ukrainske børn og unge.
Det er dilemmafyldt, hvilket aftalen også afspejler. Vi håber, at børnene skal være her kortvarigt, og derfor vil vi på den ene side, at de skal fastholde forankringen i det ukrainske sprog og kultur. Derfor er det også oplagt, at man arbejder med ansatte som kan det ukrainske sprog – ikke mindst i modtagesporet. Men samtidig kan det også vise sig at blive langvarigt, og derfor skal vi også være klar til at overflytte børn til almensporet, når de er klar til det, men også allerede nu integrere børn i almensporet.
Der vil være store forskelle i forudsætningerne i kommunerne, og derfor er det godt, at det nu er besluttet, at opgaven løses bedst lokalt. Og det gør det ved, at man lokalt tager fat i de værktøjer der virker bedst.
Fleksibilitet er vigtigt for kommunerne og de ukrainske børn. Og det bliver vigtigt for en god opgaveløsning.