Pressemøde 8. september 2022

Danmark står i en historisk energikrise

Publiceret 08-09-2022

Danmark og Europa er i en meget alvorlig situation. Krigen i Ukraine og Putins brug af gas som et politisk våben har bragt os i en historisk energikrise. Priserne er steget markant og vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi.

Værter ved pressemødet var klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, erhvervsminister Simon Kollerup, skatteminister Jeppe Bruus, samt direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw.

For nuværende er Danmark ikke i en decideret energiforsyningskrise. Det er ikke sådan, at vi mangler gas eller el. Men priserne er steget markant. Og priserne kan stige yderligere. I værste fald risikerer vi at stå i en situation med decideret mangel på energi.

P.t. kan vi stadig købe gas via Tyskland. De danske gaslagre er tæt på fyldte. Og vi har en nødplan klar, hvis der skulle blive mangel på gas. Men forsyningssikkerheden kan blive presset til vinter. Ikke bare på gas, men også andre energikilder.

Det skyldes, at man mange steder i Europa bruger gas til at producere strøm. Derfor sætter mindre gas også sit præg på el-produktionen og elpriserne.

Flere tiltag allerede indført

Tusindvis af danskere har allerede fået - og vil i de kommende måneder og år - få økonomisk tilskud til konvertering af olie- og gasfyr til fjernvarme eller varmepumper. Vi har udbetalt store beløb til at støtte energirenoveringer hos danskerne.

Vi støtter biogasproduktionen i Danmark massivt og er p.t i en situation, hvor vi får ca. 25% af gasforbrug dækket af egenproduceret biogas.

Endelig har vi lavet meget vidtrækkende aftaler, der sikrer en massiv udbygning af den vedvarende energi i Danmark i årene, der kommer. For at blive fri for Putins gas. For at gøre noget for klimaet.

Vi kommer til at femdoble vores havvindmøllekapacitet de næste 7-8 år og firdoble vores vedvarende energi på land. Det er meget store udbygninger, som vil gøre os til nettoeksportør af grøn energi fra Danmark. Dermed hjælper vi ikke bare de danske husholdninger og virksomheder væk fra Putins gas. Vi hjælper også andre lande.

Indfører energispare-tiltag i det offentlige

Selv om vi har gjort meget, så er det ikke nok. Situationen er nu så alvorlig, at tiden er kommet til at tage næste skridt. Vi har brug for at spare på energien. Og vi har besluttet, at det offentlige skal gå forrest.

Vi indfører nu en række energispare-tiltag i alle offentlige institutioner, hvor det er muligt.

De konkrete tiltag er:

  • Temperaturen indenfor skal sænkes til 19 grader med mindre særlige forhold gør, at temperaturen skal være højere. Normalt har temperaturen ligget på 21 – 23 grader de fleste steder.
  • Vi vil forkorte fyringssæsonen, så vi først tænder for radiatorerne, når temperaturen indenfor falder til under 19 grader.
  • Vi vil slukke al unødvendig udendørsbelysning.
  • Der iværksættes en indsats overfor offentlige medarbejdere for bedre at sætte dem i stand til at bidrage med at spare på energien.

Det vil som udgangspunkt omfatte alle offentlige bygninger i Danmark. Men der vil være undtagelser. For eksempel på hospitaler, plejehjem og vuggestuer.

Opfordring til at spare på energien derhjemme

Vi vil også gerne have alle danskere med. Derfor opfordrer vi også til, at man hjemme i de private husholdninger gør mere for at spare på energien, hvor det er muligt. Det er ikke en løftet pegefinger. Det er en opfordring og et tilbud om information, der kan hjælpe alle til at gøre en endnu større indsats. Til gavn for fællesskabet. Men også til gavn for privatøkonomien.

Hen over sommeren har Energistyrelsen startet en kampagne med gode sæsonbetonede spareråd. Den kampagne skruer Energistyrelsen nu kraftigt op for, så det bliver endnu mere tydeligt, hvordan vi hver især kan spare på energien.

Fælles europæiske løsninger

Vi kan gøre rigtig meget ved at stå sammen herhjemme. Men vi kan gøre endnu mere, hvis vi står sammen i Europa.

Lige nu opnår nogle elproducenter ekstraordinære høje profitter. Hvilket er både urimeligt og særdeles uhensigtsmæssigt i den situation, vi står i lige nu. Derfor er det regeringens position, at vi på EU-niveau bør regulere elmarkedet anderledes, så priserne for forbrugerne kommer ned. Det gælder både for private hjem og vores virksomheder.

Vi skal i EU også diskutere, hvordan vi kan sætte fælles mål om at spare på strømmen i hele Europa. På samme måde som vi har sat fælles mål for at spare på gassen.

El-markedet under pres

Et sted, hvor vi tydeligt kan se ustabilitet er på elmarkedet. Det er et marked under pres fra de stigende priser. For hvis priserne fortsætter deres himmelflugt, kan elselskaberne få svært ved at leve op til deres kontrakter. Det kan betyde, at nogle elselskaber risikerer at knække nakken. Og hvis der kommer færre spillere på markedet, kan det skabe en endnu værre situation, hvor priserne stiger endnu mere, og hvor der i sidste ende kan være udfordringer for el-produktionen. Worst case betyder det, at der ikke er strøm i stikkontakten.

Ny statslig garanti på 100 mia. kr.

Vi kan i dag præsentere en ny statslig garanti på 100 milliarder kroner, der er med til at sikre stabilitet på el-markedet. En bred aftale, der skærmer forbrugerne fra en farlig pris-spiral – og i sidste ende fra de her udfordringer med forsyningssikkerheden.
Garantiordningen spænder et sikkerhedsnet ud under det danske el-marked, så danskerne og danske virksomheder kan få den el, der er bestilt. Og ordningen gør, at vi kan undgå de prisstigninger, der ville følge med, hvis markedet ikke fungerede.

Stigende priser

I Danmark oplever vi lige nu de største prisstigninger i næsten 40 år. Især priserne på energi bekymrer mange, da det snart er den tid, hvor vi skal skrue op for varmen igen og tænde for lyset. Vi kender godt årsagen. Priserne har været stigende i et stykke tid. Og det er blevet forstærket af, at der er udbrudt krig i Europa. Inflationen har desværre fået fat. Forhåbentlig midlertidigt. Vi kommer ikke til at kunne hjælpe alle med de stigende priser. Langt fra. Men der er plads til at hjælpe.

Indførte initiativer

Vi har allerede besluttet en varmecheck. Vi har også fået gennemført målrettet hjælp til vores pensionister. I dag hastebehandler vi dag et lovforslag, som skal sætte et loft over huslejestigninger. Skatterådet besluttede i slutningen af april at hæve satserne for befordringsfradraget.

To gange har vi nedsat afgiften på el. Afgifter betyder selvfølgelig noget, og vi er klar til at kigge helt åbent på det igen. Det diskuterer vi gerne med Folketingets partier. I vores forlag til finanslov for næste år har vi afsat 2 milliarder kroner til inflationshjælp.

Kan ikke kompensere alle

Med andre ord har vi allerede gjort noget. Men det er langt fra nok. Vi sidder lige nu og ser på flere modeller for yderligere hjælp. Og vi afviser ikke noget som helst. Når det er sagt, så er dansk økonomi et sted, hvor inflationen er høj - samtidig med, at der fortsat er pres på arbejdsmarkedet. Vi skal derfor træde varsomt. Vi ønsker at hjælpe de danskere, der er hårdest ramt af prisstigningerne, men det skal ikke ske på en måde, der puster yderligere til inflationen. Derfor bliver vi også nødt til at være ærlige om, at vi ikke kan kompensere alle danskere én til én for den høje inflation. Det vil bære brænde til inflationsbålet og være økonomisk uansvarligt.

En alvorlig vinter står for døren

Vi står i en alvorlig situation. Danmark har dog et bedre udgangspunkt end mange andre lande. Vi har meget fjernvarme, vi producerer grøn gas, og vi har mange vindmøller. Men vi er stadig ikke uafhængige af olie, kul og gas. Når vi bruger meget strøm, det ikke blæser nok, eller der er mangel på vandkraft i fx Norge, rammer det os alle sammen. For så bruger vi gas til at producere strøm. Det er en af grundene til, at elprisen er så høj.

Beredskabet er på plads

Vi har forberedt os længe. Vores gaslagre er fyldt historisk højt op. Og vi har en god dialog med de store virksomheder, der bruger meget gas og med elproducenterne. Vi har planer klar til at sikre, at vi kommer bedst muligt gennem vinteren.

Planerne for gas omfatter blandt andet frigivelse af nødlagre. Danske hjem og hospitaler er beskyttede kunder, der prioriteres allerhøjest, mens at de største gasforbrugende virksomheder i sidste instans kan få stoppet leverancen af gas helt eller delvist i en periode. Jeg vil dog understrege, at vi gør alt, hvad vi kan for, at det ikke vil påvirke produktionen, hvis det kommer så vidt.

Vi har også planer klar til at sikre forsyningen af el. I dag oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt. Skulle vi i sidste ende være nødsaget til at lukke for strømmen, vil det ske som kontrollerede rullende afbrud af afgrænsede områder i kortere perioder.

Spar på energien

Det er afgørende, at vi alle hjælper hinanden med at spare på energien i hverdagen.

Derfor skød vi en energispare-kampagne i gang inden sommerferien. Og vi vil i den kommende tid skrue op for vores kampagner, så vi kan hjælpe alle i danske hjem og på arbejdspladser med at spare på energien.

De vigtigste råd i den kommende tid er:

  1. Gør dit hus klar til vinteren. Det kan være ved at sætte tætningslister op eller få isoleret bedre.
  2. Skru ned for varmen
  3. Spar på strømmen - sluk for apparater og unødvendig belysning
  4. Brug strømmen, når den er billigst

På hjemmesiden sparenergi.dk kan alle gå ind og se, hvordan man konkret kan spare på energien. Det nytter. Vi kan allerede nu se på tallene, at vi danskere er lykkedes med at bruge mindre gas og el. Hver eneste gang vi sparer på energien, står vi bedre rustet til at klare os igennem vinteren.

 

Læs mere her:

sparenergi.dk

Sådan påvirker energikrisen Danmark

På denne side