Spørgsmål og svar

Krigen i Ukraine rejser mange spørgsmål. Det gælder både for ukrainere i eller på vej til Danmark, ligesom mange danskere har spørgsmål til, hvad den nye situation kommer til at betyde for dem.

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, anbefaler vi, at du tager kontakt til den relevante myndighed, som du finder kontaktinformationer til her: Kontakt og hotlines.

Ophold og asyl i Danmark

Ja. De danske myndigheder har publiceret en række spørgsmål og svar på ukrainsk. Se her:

nyidanmark.dk

Du kan få opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), hvis du opholder dig i Danmark, og du enten er ukrainsk statsborger eller er anerkendt som flygtning i Ukraine.

Læs mere om opholdstilladelse til personer i Danmark, der er fordrevet fra Ukraine (nyidanmark.dk)

Du kan også få opholdstilladelse, hvis du er et nært familiemedlem til en person, der har fået opholdstilladelse efter særloven.

Læs mere om opholdstilladelse til familiemedlemmer til en person, der har ophold efter særloven (nyidanmark.dk)

Du kan også få opholdstilladelse, hvis du er fordreven fra Ukraine og opholder dig på Færøerne.

Læs mere om opholdstilladelse efter særloven på Færøerne (nyidanmark.dk)

På siderne kan du også læse mere om, hvilke betingelser der skal opfyldes for at få opholdstilladelse, og hvilken type af opholdstilladelse du får.

Udlændingestyrelsen har lavet en side, der beskriver de vilkår, der gælder for personer, der har ansøgt om opholdstilladelse efter særloven og venter på svar.

Vejledningen vedrører primært ansøgere, der er i Danmark, og omhandler bl.a. vilkår for sundhed, boliger, arbejde og udrejse af landet.

Gå til siden 'Du venter svar' på nyidanmark.dk

Du skal som ukrainsk statsborger have et biometrisk pas udstedt efter den 12. januar 2015 for at være visumfri.

Hvis du har et pas, der er udstedt før den 12. januar 2015, er dit pas ikke biometrisk, og du skal derfor have et visum for at indrejse. Læs mere om dette i spørgsmål/svaret længere nede på siden.

Som visumfri vil du normalt kunne indrejse i Danmark, hvis du opfylder følgende grundlæggende betingelser:

  • Du skal have et gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation. Du skal som ukrainsk statsborger have et biometrisk pas udstedt efter den 12. januar 2015 for at være visumfri.
  • Hvis du har et pas, der er udstedt før den 12. januar 2015, er dit pas ikke biometrisk, og du skal derfor have et visum for at indrejse.
  • Passet eller rejselegitimationen skal være gyldigt i mindst 3 måneder efter den planlagte dato for udrejse af Schengenområdet, og passet eller rejselegitimationen skal være udstedt inden for de seneste 10 år.
  • Du skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Hvad, der vurderes som tilstrækkelige midler, afhænger af varigheden af opholdet, og om du skal bo på fx hotel eller privat hos familie eller venner. Som udgangspunkt skal du være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn - evt. et mindre beløb ved privat indkvartering, hvor værten indestår for alle udgifter. Hvis du skal bo på hotel, skal beløbet være større, normalt ca. 500 kr. pr. døgn.
  • Du skal kunne sandsynliggøre og i nødvendigt omfang dokumentere formålet med opholdet i Danmark.
  • Formålet med dit ophold kan fx være familiebesøg, besøg hos venner eller et turistophold.
  • Du må ikke være indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS II).
  • Du må ikke være udvist og have et indrejseforbud.
  • Du må ikke være omfattet af FN's eller EU's sanktionslister.

Disse betingelser gælder både, når du indrejser og opholder dig i Danmark og de øvrige Schengenlande. Du skal derfor altid kunne dokumentere, at du råder over tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Opfylder du ikke betingelserne, vil du kunne blive afvist ved grænsen.

Du har også mulighed for at søge om opholdstilladelse efter særloven.

Der er ikke er noget krav til, hvor du skal bo, hvis du opholder dig i Danmark på visumfrit ophold. Du skal dog fortsat leve op til betingelserne for visumfrit ophold. Læs mere om dette i spørgsmålet ovenfor.

Som visumfri statsborger eller på visum, kan du opholde dig i Schengenområdet i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. De 90 dage kan enten bruges til ét sammenhængende ophold eller til flere kortere ophold.

Både indrejsedagen og udrejsedagen tæller med i beregningen af de maksimalt 90 dage inden for en periode på 180 dage – uanset hvornår på dagen, du ind- og udrejser. Det er altid dit eget ansvar at være opmærksom på, hvor længe du har ret til at opholde dig i Danmark.

Læs mere om opholdets varighed (nyidanmark.dk)

Det betyder, at du ikke kan indrejse i Danmark, hvis du allerede har opholdt dig 90 dage i et andet Schengenland, fx i Tyskland eller Sverige. Hvis du har haft ophold i et andet Schengenland med opholdstilladelse, tæller dette ophold dog ikke med i de 90 dage.

Hvis du opholder dig i Danmark på et visumfrit ophold, fx på besøgsophold hos familie, og du ikke kan udrejse i overensstemmelse med dit visumfrie ophold på maksimalt 90 dage, kan du søge om forlængelse af dit ophold i Danmark op til yderligere 90 dage.

Det samme gælder, hvis du opholder dig i Danmark på visum, og du ikke kan udrejse i overensstemmelse med gyldigheden af dit visum.

Du kan indgive ansøgning om forlængelse i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice.

Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid (nyidanmark.dk)

Læs mere om ansøgningen og om de betingelser, du skal opfylde, hvis du vil søge om forlængelse af dit ophold (nyidanmark.dk)

Du kan også søge om opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvis du ønsker at blive i Danmark. Læs mere under spørgsmålet ’Kan jeg få opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine?’

Hvis du som ukrainsk statsborger ikke har et biometrisk pas, skal du have et visum for at kunne rejse ind i Danmark.

For at få visum skal du normalt opfylde disse krav:

  • Dit pas eller anden rejselegitimation skal være gyldigt i 3 måneder ud over visummets udløbsdato.
  • Dit pas eller anden rejselegitimation må ikke være mere end 10 år gammelt.
  • Du skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Hvad, der vurderes som tilstrækkelige midler, afgøres af repræsentationen og afhænger af varigheden af opholdet, og om du skal bo på fx hotel eller privat hos familie eller venner. Som udgangspunkt skal du være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn. Hvis du skal bo på hotel, skal beløbet være større, ca. 500 kr. pr. døgn.
  • Du skal have en rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling og akut hospitalsbehandling under opholdet. Rejsesygeforsikringen skal dække alle Schengenlandene, og minimumsbeløbet for forsikringsdækningen skal være 30.000 euro. Rejsesygeforsikringen skal være gældende i hele visummets gyldighedsperiode. Dit visum kan afkortes, hvis rejsesygeforsikringen ikke gælder for hele perioden.
  • Du må ikke være indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS II).
  • Du må ikke være udvist og have et indrejseforbud i Danmark.
  • Du må ikke være omfattet af FN's eller EU's sanktionslister.

Disse betingelser gælder både ved udstedelsen af visummet, og når du indrejser og opholder dig i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er risiko for, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark, eller at du vil udgøre en sikkerhedsrisiko, vil du få afslag på ansøgningen om visum.

Du kan søge om visum via de danske repræsentationer i udlandet.

Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside om, hvor du kan søge visum til Danmark (um.dk)

Hvis du ved indrejsen til Danmark ikke har fået udstedt visum på en dansk repræsentation, har du mulighed for at søge om visum på grænsen (nødvisum). Du skal søge hos politiet ved grænsen. Din ansøgning vil blive behandlet af Udlændingestyrelsen. Hvis du først søger visum ved grænsen, er det en betingelse, at du ikke har været i stand til at ansøge om visum på forhånd, og du kan blive bedt om at dokumentere, at der er tale om uforudsigelige og tvingende indrejsegrunde.

Du har også mulighed for at søge om opholdstilladelse efter særloven.

Der er ikke er noget krav til, hvor du skal bo, hvis du opholder dig i Danmark på visum. Du skal dog fortsat leve op til betingelserne for visumophold. Læs mere om dette i spørgsmålet ovenfor.

Enhver udlænding, der opholder sig i Danmark, kan indgive en ansøgning om asyl. Det gælder uanset, om du er rejst ind i Danmark uden et opholdsgrundlag, eller om du er i besiddelse af en opholdstilladelse eller visum.

Det er kun muligt at søge om asyl i Danmark, hvis du befinder dig i Danmark. Du kan også søge asyl i Danmark ved grænsen, fx hvis du ikke opfylder betingelserne for at indrejse visumfrit i Danmark. Det er ikke muligt at søge asyl fra udlandet, fx ved at henvende sig til en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat).

Hvordan du kan søge om asyl i Danmark, afhænger af, om du allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Hvis du ikke har en opholdstilladelse, kan du søge om asyl ved at henvende dig personligt på en politistation i Danmark eller hos politiet i modtagecenter Sandholm i Nordsjælland.

Hvis du allerede har en opholdstilladelse (på anden baggrund end asyl) i Danmark, kan du søge om asyl ved at henvende dig personligt til politiet i den kreds, hvor du bor.

Læs mere om muligheden for at søge om asyl i Danmark (nyidanmark.dk)

Hvis du søger om asyl og ikke allerede har opholdstilladelse her i landet på andet grundlag skal du bo på et asylcenter. Dette gælder uanset, om du er indrejst i Danmark visumfrit eller hidtil har opholdt dig i Danmark på visumbesøg.

Det er som udgangspunkt ikke muligt straks efter din ansøgning om asyl at tage ophold hos familie, venner, en ægtefælle eller, hvis du er mindreårig, hos en forælder, eller selv at sørge for alternativ indkvartering.

Du skal som asylansøger ansøge Udlændingestyrelsen om tilladelse til at blive privat indkvarteret i Danmark.

Det er et krav, at du skal have opholdt dig i Danmark i mere end 6 måneder efter, at du indgav ansøgning om asyl for at få tilladelse til at bo hos venner eller familie.

Hvis du ønsker at flytte ind hos din herboende ægtefælle, eller hvis du er mindreårig og vil flytte ind hos en herboende forælder, kan du straks efter din ansøgning om asyl, ansøge Udlændingestyrelsen om at bo hos din ægtefælle eller, hvis du er mindreårig, hos en herboende forælder.

Tilladelsen til at bo uden for et asylcenter gælder, indtil du udrejser eller får opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen skal sikre, at asylansøgere er indkvarteret under ordentlige forhold. Derfor skal vi godkende, at personen, du skal bo hos, du og boligen opfylder en række betingelser.

Læs mere om betingelserne for privat indkvartering hos venner og familie (nyidanmark.dk)

Læs mere om betingelserne for privat indkvartering hos ægtefæller (nyidanmark.dk)

Hvis du allerede har opholdstilladelse her i landet på et andet grundlag, fx på baggrund af familiesammenføring eller ophold som en landbrugsmedhjælper, vil du kunne blive boende på din nuværende bopæl, mens asylsagsbehandlingen er i gang.

Som ukrainsk statsborger kan du blive i Danmark i 90 dage på visumfrit ophold i forlængelse af, at din opholdstilladelse er udløbet.

Læs mere om visumfrit ophold på nyidanmark.dk

Du kan også søge om opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvis du ønsker at blive i Danmark. Læs mere under spørgsmålet ’ Kan jeg få opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine?’

Udlændingestyrelsen har besluttet at berostille asylansøgninger fra ukrainske statsborgere. Dette gøres i forlængelse af, at Flygtningenævnets Koordinationsudvalg den 24. februar 2022 har besluttet at berostille sager i nævnet vedrørende ukrainske statsborgere med baggrund i meldingerne om krigshandlinger i store dele af landet samt indførelsen af militær undtagelsestilstand.

Udvalget har den 28. april 2022 besluttet fortsat at berostille sagerne, og dermed er styrelsens sager også fortsat berostillet.

Hvis du er berørt, vil du få direkte meddelelse om berostillelsen, der gælder indtil videre. Det bemærkes i den forbindelse, at Flygtningenævnets Koordinationsudvalg vil drøfte berostillelsen igen på sit næste møde den 23. juni 2022.

Hvis du har fået en udrejsefrist, som du ikke kan overholde, skal du anmode om at få udsat din frist.

Har du fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller opholdsret på baggrund af fx erhverv, studie eller EU-reglerne, skal du kontakte Styrelsen for Internationalt Rekruttering og Integration (SIRI).

Har du derimod fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingeloven, skal du kontakte Udlændingestyrelsen.

Din udrejsefrist kan forlænges, hvis der ved udløbet af fristen er ganske særlige forhold, som gør sig gældende i relation til muligheden for at udrejse af Danmark.

Du skal selv ansøge om en udsættelse af udrejsefristen, og du skal dokumentere, at udrejse inden for fristen ikke er muligt.

Du kan kontakte SIRI ved at skrive til denne kontaktformular (nyidanmark.dk)

Du kan kontakte Udlændingestyrelsen ved at skrive til denne kontaktformular (nyidanmark.dk)

Nej, du har ikke tilladelse til at arbejde i Danmark, når du har en udrejsefrist.

Som ukrainsk statsborger er du fra et land uden for EU/EØS eller Schweiz, og du skal derfor have en arbejdstilladelse, før du kan arbejde lovligt i Danmark.

Du kan også søge om opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvis du ønsker at blive i Danmark, og dermed have mulighed for fortsat at arbejde. Læs mere under spørgsmålet ’ Kan jeg få opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine?’

SIRI giver som udgangspunkt ikke opholdstilladelser til medfølgende familiemedlemmer til en praktikant.

Ukrainske statsborgere kan imidlertid i visse tilfælde indrejse visumfrit i Danmark. Læs mere under spørgsmålet: 'Kan jeg opholde mig på visumfrit ophold i Danmark?'

Du har også mulighed for at få din familie til Danmark, hvis du får opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Læs mere under spørgsmålet: ’Kan jeg få opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine?’

Fristen for biometrioptag er aktuelt forlænget til 4 uger fra ansøgningens indgivelse. Hvis du ikke kan overholde denne frist, skal du kontakte SIRI eller Udlændingestyrelsen med en forklaring på, hvorfor du ikke har kunnet få er optaget biometri.

Hvis du skal have optaget biometri i udlandet, skal du søge information om, hvor du kan få optaget biometri på Udenrigsministeriets hjemmeside:

Where to apply (um.dk)

Vær opmærksom på, at det for mange lokaliteter gælder, at du skal møde frem ved et visumansøgningscenter (VFS), og at du forinden skal bestille en tid.

Hvis du skal indgive en ansøgning til SIRI i Danmark, skal du have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger. Du skal bestille tid, inden du møder frem.

Læs mere om tidsbestilling i en af SIRIs afdelinger (nyidanmark.dk)

Hvis du skal indgive en ansøgning til Udlændingestyrelsen, skal du have optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice, som har afdelinger flere steder i Danmark. Du skal bestille tid, inden du møder frem.

Læs mere om Borgerservice i Udlændingestyrelsen og hvordan du bestiller tid (nyidanmark.dk)

Asylansøgere får optaget biometri i forbindelse med, at de bliver registreret i Center Sandholm.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af asyl, kan du få udstedt pas af Udlændingestyrelsen.

Hvis du opholder dig i Danmark og har opholdstilladelse på baggrund af andet end asyl, skal du som udgangspunkt kontakte Den Ukrainske Ambassade i København med henblik på at få udstedt eller forlænget et ukrainsk nationalitetspas.

Hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt for dig at få udstedt et nyt ukrainsk nationalitetspas eller forlænget et allerede udstedt nationalitetspas, kan du søge om et fremmedpas ved Udlændingestyrelsen.

Læs mere om mulighederne for at søge om pas (nyidanmark.dk)

Arbejde i Danmark

Der er flere måder at finde et job i Danmark på. Du kan fx søge job på en dansk privat drevet jobside. Nedenfor er en liste over jobportaler, der samler alle aktuelle jobåbninger i Danmark:

Work in Denmark job portal

Jobnet.dk

Sundhedsjobs.dk

Jobindex

Akademikernes Jobbank

STEM-jobs for ukrainere

For mere information gå til jobguideukraine.dk.

Dette er en vejledning til dig, der har søgt om opholdstilladelse efter særloven og som ønsker at arbejde, inden Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i din sag.

Du har ret til at arbejde i Danmark, når du indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven og du har fået optaget fingeraftryk og ansigtsfoto (biometri) hos Udlændingestyrelsen.

Retten til arbejde gælder dog ikke, hvis du åbenbart ikke kan få opholdstilladelse efter særlovens §§ 1 eller 2. Du kan læse mere om betingelserne for at få opholdstilladelse under spørgsmålet ’Hvem kan få opholdstilladelse efter særloven til personer, der er fordrevet fra Ukraine?’ på:

Læs mere på nyidanmark.dk

Retten til at arbejde gælder uanset, hvornår du har ansøgt og har fået optaget biometri. Hvis din biometri er optaget den 22. april 2022 eller senere, er der i det kvitteringsbrev, du får udleveret af Udlændingestyrelsen vejledt om reglerne om retten til at arbejde under sagens behandling. Hvis du har fået optaget biometri før den 22. april 2022, står der i dit kvitteringsbrev, at du ikke har ret til at arbejde, før du har fået en tilladelse. Du er alligevel omfattet af den nye regel om ret til at arbejde under sagens behandling.

Udlændingestyrelsen udleverer kvitteringsbreve til alle, der indgiver ansøgning efter særloven og får optaget biometri, og Udlændingestyrelsen kan ikke vurdere, om du vil kunne få opholdstilladelse efter særloven, før vi træffer afgørelse i sagen. Hvis du eller din arbejdsgiver er i tvivl om, hvorvidt du åbenbart ikke er omfattet af særlovens §§ 1 eller 2, bør du vente med at arbejde, til du har fået en afgørelse.

Hvis du får tilbudt et arbejde, mens din sag behandles, skal du sende Udlændingestyrelsen en kopi af din ansættelseskontrakt, da det kan have betydning for, hvor i Danmark du kommer til at bo, hvis du får en opholdstilladelse.

Hvis du ønsker at starte med at arbejde, inden du har fået en opholdstilladelse, skal du kontakte Skattestyrelsen for at få et skattekort. Du kan læse mere på Skats hjemmeside:

Når du er fra Ukraine og får arbejde i Danmark (skat.dk)

Få en introduktion til, hvordan du etablerer virksomhed i Danmark samt information om, hvor du kan få hjælp og personlig vejledning:

Sådan etablerer du en virksomhed i Danmark (virksomhedsguiden.dk)

Rejseråd og konsulær bistand

Ja. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Ukraine pga. kamphandlinger i store dele af landet. Det er yderst risikabelt at rejse til og at opholde sig i Ukraine.

Hvis du opholder dig i Ukraine, bør du vurdere din egen sikkerhedssituation afhængigt af, hvor i landet du befinder dig. Det er din vurdering, om du er i sikkerhed, hvor du er, eller om du bør søge andre steder hen eller rejse ud. Følg udviklingen i medierne og rådfør dig med dine lokale kontakter.

De ukrainske myndigheder har fra den 24. februar indført militær undtagelsestilstand. Der er bl.a. udgangsforbud om aftenen og natten. De præcise tidspunkter varierer fra region til region. Det er vigtigt, at du altid har gyldigt billede-ID på dig.

Ifølge ukrainsk lovgivning er det ulovligt at rejse til Krim uden tilladelse fra de ukrainske myndigheder. Du risikerer at blive straffet med bøde, fængsling, udvisning eller indrejseforbud til Ukraine.

De ukrainske grænsevagter er i forhøjet beredskab langs grænsen til Belarus. Det betyder bl.a., at civile ikke må opholde sig i grænseområdet om natten og småveje må ikke benyttes.

Følg altid de lokale myndigheders anvisning.

Du kan læse Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Før du rejser, kan du evt. kontakte Ukraines Ambassade i Danmark for yderligere information.

Få mere information på hjemmesiden for det ukrainske udenrigsministerium.

Ja. Ambassaden i Kyiv er genåbnet den 2. maj 2022. Der ydes begrænset konsulær bistand. Ambassaden er åben for personlig henvendelse efter aftale. Udenrigsministeriet har fortsat meget begrænsede muligheder for at rådgive om situationen i landet og at yde konsulær bistand pga. den nuværende situation. Hvis du har spørgsmål eller er kommet i en nødsituation i udlandet, kan du kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade Udenrigsministeriets gratis app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte, hvis der opstår en krise eller lignende i Ukraine under din rejse.

Det kan være svært og tidskrævende at komme ud af landet.

Det er din vurdering, om du er i sikkerhed, hvor du er, eller om du bør søge andre steder hen eller rejse ud. Ved behov for akut rådgivning kan du kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter 24/7 på [email protected] eller +45 33 92 04 00.

Du kan læse rejsevejledningen for Ukraine her (um.dk)

Rejsende fra Ukraine tilbydes gratis rejse med DSB’s internationale tog pr. 1. juli 2022.

Rejsende med fast bopæl i Ukraine kan rejse gratis ind i Danmark med DSB’s internationale med tog der krydser den dansk/tyske grænse. I forbindelse med rejsen ind i Danmark med de internationale tog kan der rejses gratis, når man kan fremvise et ukrainsk pas, kørekort eller dokumenter, der viser at den rejsende har bopæl i Ukraine. Den gratis rejse gælder til en rejse på Standard.

Fra den 1. juli 2022 er der kun mulighed for at rejse gratis med DSB i de internationale tog der krydser den dansk/tyske grænse og frem til togets endestation. Alle øvrige rejser med DSB vil kræve en gyldig billet.

Hvis ukrainske flygtninge har en DB Help Ukraine Ticket, så kan denne billet benyttes til én gratis videre rejse med DSB indenfor billettens gyldighedstid.

Bemærk: det er frivillige ordninger, som trafikvirksomhederne selv har stået bag. Det er dermed også trafikvirksomhederne, der fastsætter retningslinjer og omfang fremadrettet. For information om de lokale/konkrete retningslinjer henvises der til den relevante trafikvirksomhed.

Der er ikke krav om test efter indrejse i Danmark.

Se hvor du kan blive testet (coronasmitte.dk)

Du kan få svar på spørgsmål om indrejse i Danmark på myndighedernes fælles hjemmeside om covid-19:

Gå til coronasmitte.dk

Nej. En ny særlov for ukrainske statsborgere er på vej.

Af særloven følger:

  • At du ikke behøver at søge om asyl for at få opholdstilladelse efter den nye særlov.
  • At særloven som udgangspunkt vil omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand.

Særloven sikrer, at du som ukrainsk statsborger hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse og få skabt grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark.

Læs nyheden om aftalen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside (uim.dk)

Ja. Personer i Ukraine, der rejser til EU/Danmark, kan tage deres kæledyr med.

Alle, der kommer fra Ukraine med deres kæledyr, bedes kontakte Fødevarestyrelsen.dk, så Fødevarestyrelsen kan komme ud og vurdere dyrene og sørge for, at de lever op til gældende importkrav.

Kæledyr fra Ukraine skal holdes isoleret, indtil de lever op til gældende krav.

Som følge af den russiske invasion af Ukraine anvender EU og Danmark en særlig undtagelsesmulighed i forordning 2013/576, der betyder, at personer, der rejser med deres kæledyr fra Ukraine, kan indføre dette til EU/Danmark, selvom dyret ikke opfylder alle kravene.

Da der forekommer rabies i Ukraine, er det vigtigt at have særligt fokus på hunde, katte og fritter, som kan være bærere at rabiesvirus.

Læs mere om hvordan du kan tage kæledyr med til Danmark (foedevarestyrelsen.dk)

Ja, det må du godt. Du kan dog være forpligtet til at lade din bil indregistrere og betale danske afgifter, hvis opholdet har en varighed på mindst 30 dage.

Du kan læse om indregistrering mm. hos Motorstyrelsen:

Spørgsmål og svar om udenlandske køretøjer i Danmark (motorst.dk)

De danske myndigheder anbefaler, at du holder dig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne (fx Interfax) og dit rejsebureau. Du bør altid følge de lokale myndigheders anbefalinger.

For borgere i Danmark

Ja. Justitsministeriet har givet ekstraordinær tilladelse til, at private og offentlige myndigheder, der måtte ønske det, kan flage med det ukrainske flag i perioden til og med den 1. september 2022. Efter den 1. september 2022 vil du igen skulle søge Politiet om tilladelse til at flage med det ukrainske flag. Det koster ikke noget at ansøge om tilladelse.

Statslige myndigheder skal dog flage med Dannebrog på de officielle flagdage i perioden.

Du kan ansøge om tilladelse via dette link (politi.dk).

Ja. Indsamling kræver som udgangspunkt tilladelse for at være lovlig. Det gælder dog ikke brugte ting af ringe værdi, som brugt tøj mv., der kan indsamles uden tilladelse. Det er værdien af den enkelte ting, som bestemmer, om indsamlingen kræver nævnets tilladelse.

Salg kan anses som en indsamling, hvis du i forbindelse med et salg oplyser, at købesummen går til bestemt formål. Eksempel:

Hvis du i forbindelse med salg af billetter til et arrangement oplyser, at overskuddet fra billetsalget går til et velgørende formål, skal du have Indsamlingsnævnets tilladelse.

Indsamlingsnævnet har den 2. marts besluttet, at ansøgninger om tilladelse til indsamlinger til støtte for Ukraine eller landets befolkning vil blive opprioriteret og behandlet så hurtigt som muligt inden for den gældende lovgivning.

Når du skal søge om tilladelse til indsamling, skal du enten bruge Indsamlingsnævnets digitale selvbetjeningsløsning eller nedenstående ansøgningsblanket.

Ansøg via den digitale selvbetjeningsløsning (civilstyrelsen.dk)

Ansøg ved hjælp af ansøgningsblanket (civilstyrelsen.dk)

Læs mere om reglerne for indsamling (civilstyrelsen.dk)

Du bør være opmærksom på reglerne om bl.a. visum og pas for ukrainere i forhold til at rejse gennem en række lande og at indrejse i Danmark.

Du kan søge information om ukraineres mulighed for at indrejse i andre lande hos myndighederne i de respektive lande eller i rejsevejledningerne på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det kan Udlændingestyrelsen ikke hjælpe med. Du kan læse mere om ukrainske statsborgeres mulighed for at indrejse i Danmark på informationssiden til ukrainske statsborgere på nyidanmark.dk.

Hvis du ikke er dansk statsborger, bør du også være opmærksom på reglerne om bl.a. visum og pas for dig selv i forhold til de lande, som du har overvejet at rejse igennem.

Derudover bør du være opmærksom på, at der er regler i udlændingeloven og straffeloven om, at man bl.a. kan risikere at blive straffet for at bringe en udlænding her til landet, hvis den pågældende udlænding ved indrejse i Danmark ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum. Udlændingestyrelsen har ikke mulighed for at vurdere, om disse regler vil kunne blive taget i anvendelse i en konkret situation eller for at give tilsagn om lovligheden af påtænkte handlinger.

Hvis ukrainske statsborgere indrejser på biometrisk pas eller visum, kan de opholde sig i Danmark i 90 dage. De kan godt bo hos privatpersoner her i landet. Ukrainske statsborgere eller personer, som har flygtningestatus i Ukraine, og medfølgende kernefamilie eller familiemedlem forsørget i samme husstand, har som udgangspunkt mulighed for at blive kommunalt indkvarteret og modtage forplejning. Udlændingestyrelsen kan ikke hjælpe med at formidle kontakt mellem ukrainere og danske værter i denne situation.

Hvis ukrainerne indrejser og søger asyl i Danmark, skal de henvende sig til politiet. Ukrainere, som indrejser og søger asyl i Danmark, vil som udgangspunkt skulle bo på asylcenter, mens asylansøgningen bliver behandlet. Det er Udlændingestyrelsen, der står for indkvartering på asylcentre.

Læs mere om, hvordan man søger asyl (nyidanmark.dk)

  • Ukrainere, som er indrejst på biometrisk pas eller visum: Kan opholde sig i Danmark i 90 dage. De kan godt bo hos privatpersoner her i landet. Udlændingestyrelsen kan ikke hjælpe med at formidle kontakt mellem ukrainere og danske værter i denne situation.
  • Ukrainere, som indrejser og søger asyl i Danmark: Vil som udgangspunkt skulle bo på asylcenter, mens asylansøgningen bliver behandlet. Det er Udlændingestyrelsen, der står for indkvartering på asylcentre. Hvis du som privatperson og/eller dit firma eller din organisation ejer en bygning, der kan huse mindst 100-200 personer, er du velkommen til at kontakte Udlændingestyrelsen herom. Hvis du ikke har plads til mindst 100 personer, siger vi for nu mange tak for interessen for at hjælpe, men dit tilbud kan ikke komme i betragtning i forhold til styrelsens aktuelle behov for at skaffe kapacitet til indkvartering af asylansøgere. Det skyldes, at styrelsen som udgangspunkt har brug for bygninger af en vis størrelse for at sikre, at der er tilstrækkelig plads til medarbejdere, fællesarealer, sundhedstilbud, bespisning mv.
  • Ukrainere, som får opholdstilladelse: Skal bo i kommunerne. Kommunernes eventuelle mulighed for at tilbyde ukrainere at bo hos privatpersoner vil ske uden Udlændingestyrelsens involvering. Du må i stedet kontakte den relevante kommune for at høre nærmere.

Hvis du under dit arbejde møder ukrainske flygtninge, der giver udtryk for, at de har været vidne til eller ofre for en mulig krigsforbrydelse, kan du ved hjælp af denne vejleding, vejlede om anmeldelsen til dansk politi:

Krigsforbrydelser og ukrainske flygtninge (politi.dk)

Nej. Man må aldrig videregive eller videresælge receptpligtige lægemidler. Det er ulovligt af hensyn til patientsikkerheden. Man bør kun tage receptpligtige lægemidler, man selv har fået ordineret. Det er desuden vigtigt, at lægemidlerne transporteres korrekt, at modtagerne efterspørger dem, og at de ved, hvordan lægemidlerne skal anvendes. Der er doneret en række lægemidler på statsligt niveau i en koordineret europæisk indsats.

Ja, men medicinsk udstyr skal være CE-mærket, så der er garanti for, at produkterne lever op til gældende lovgivning.

For kommuner

Ja. KL har oprettet en e-postkasse til henvendelser fra kommuner om situationen i Ukraine.

E-mailen er: [email protected]

Udlændingestyrelsen har grundet krigen i Ukraine lavet en informationsside målrettet kommuner og andre samarbejdsparter. Formålet med siden er at give relevante oplysninger relateret til håndteringen af de personer fra Ukraine, der ønsker at komme til Danmark, eller som allerede er i Danmark. Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevant information.

Information til kommunerne og andre samarbejdsparter om personer fra Ukraine (us.dk)

Ja. Udlændingestyrelsen har lavet en flyer, der linker til vejledningen på nyidanmark.dk, og som kan deles ud til ukrainere i Danmark.

Hent flyeren til uddeling

Hvis en ukrainsk statsborger opholder sig i Danmark visumfrit eller på visum, er det vedkommendes eget ansvar at have et sted at bo og at kunne forsørge sig.

Kommunen har mulighed for at tilbyde indkvartering, hvis vedkommende har søgt opholdstilladelse efter særloven. Læs mere i spørgsmål og svar ovenfor.

Beredskab

På brs.dk findes generelle oplysninger om beskyttelsesrum m.v. i Danmark:

Beskyttelsesrum og sikringsrum (brs.dk)

Der er ikke nogen aktuel militær trussel mod Danmark. Da beskyttelsesrum skal bruges til at beskytte befolkningen mod følgerne af krigshandlinger i Danmark, er der ikke er et aktuelt behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum.

I krisesituationer kan myndighederne advare via en hel række forskellige kanaler.

Det kan du læse mere om på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (brs.dk)

Bemærk, at der ikke ses en konkret militær trussel mod Danmark.

Virksomheder

Få overblik over, hvordan din virksomhed kan blive påvirket af Ruslands invasion af Ukraine på:

Invasion af Ukraine (virksomhedsguiden.dk)

Det er altid virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand. Danske myndigheder står klar til at vejlede om sanktionerne, og hvordan man som virksomhed skal forholde sig.

Via the Trade Council’s hjemmeside kan du få et overblik over vejledning fra danske myndigheder på området (thetradecouncil.dk)

Hos Finanstilsynet kan du få information om de sanktioner, som EU har vedtaget mod Rusland og Belarus, og som vedrører de finansielle virksomheder:

Sanktioner mod Rusland og Belarus (finanstilsynet.dk)

Rusland har oven på EU-sanktionerne udmeldt en række tiltag, der gør det ydermere vanskeligt for bl.a. danske virksomheder med et lokalt set-up - fx i form af produktion, salgsenheder, butikker, lager eller andre logistiske faciliteter. I Udenrigsministeriet har vi dialog med berørte virksomheder, og vi opfordrer dig til at tage fat i os, hvis din virksomhed er ramt, og du ønsker dialog om jeres konkrete situation.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team [email protected] eller brug kontaktformularen her.

The Trade Council står klar til at hjælpe din virksomhed med at identificere nye underleverandører på andre markeder og omlægge dine forsyningskæder.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team [email protected] eller brug kontaktformularen her.

The Trade Council står klar til at hjælpe din virksomhed med at få adgang til andre eksportmarkeder, identificere nye distributører, udarbejde markedsanalyser mv.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team [email protected] eller brug kontaktformularen her.

The Trade Council står klar til at hjælpe din virksomhed med at få adgang til andre eksportmarkeder, identificere nye partnere, udarbejde markedsanalyser mv.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team [email protected] eller brug kontaktformularen her.

På nedenstående links kan du som virksomhed få et overblik over de gældende sanktioner og over, hvor du kan få vejledning hos de ansvarlige myndigheder.

Få seneste nyt for virksomheder om sanktionerne (thetradecouncil.dk)

Få et overblik over de ansvarlige myndigheder (um.dk)

På EU’s hjemmeside finder du et interaktivt sanktionskort og en liste over gældende finansielle EU-sanktioner mod personer, grupper og enheder.

HUSK: Oplysninger opdateres løbende. Det er altid virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand.

JobguideUkraine.dk er udarbejdet som en del af ”Partnerskab om ukrainere i job”.

Bag partnerskabet står den danske regering i samarbejde med arbejdsgiverne, fagbevægelsen, kommunerne og regionerne.

Formålet med jobguideUkraine.dk er at give fordrevne fra Ukraine et samlet overblik over, hvad det vil sige at skulle søge et job i Danmark. Samtidig skal den give arbejdsgiverne et overblik over, hvordan de kan gøre deres jobopslag tilgængelige for fordrevne fra Ukraine.

På siden henvises der blandt andet til private jobbanker. Det påhviler de private jobbanker at leve op til de gældende krav og regler.

For dig som arbejdsgiver (jobguideukraine.dk)

Center for Cybersikkerhed hjælper myndigheder og virksomheder med at ruste sig mod de trusler, der følger med digitaliseringen. CFCS rådgiver om truslerne og om de organisatoriske og tekniske foranstaltninger, der er med til at øge sikkerheden. Når uheldet er ude, kan myndigheder og virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige opgaver, kontakte CFCS' Situationscenter.

Læs mere om cybertruslen mod Danmark i lyset af Ruslands invasion af Ukraine (cfcs.dk)

Du kan læse mere på integrationsviden.dk eller kontakte Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI) på e-mail: [email protected].

Derudover kan du læse om SIRIS rådgivning her:

SIRIs nye rejsehold (integrationsviden.dk)

Råvarer og handel

Hvede, majs, byg og solsikkefrø, -olie og –mel.

De globale fødevarepriser er nået op på det højeste niveau nogensinde. Det globale fødevareprisindeks, der afspejler prisudviklingen på de 95 mest handlede landbrugsvarer på råvarebørserne, er steget 7 procentpoint siden nytår, og mere end 20 procentpoint det sidste år.

Ukraine og Rusland producerer 31 pct. af det globale hvedemarked. Ruslands invasion af Ukraine vil derfor have betydning for alle fødevarer med bl.a. hvede i. Krisen betyder, at priserne på udvalgte varer formentlig vil stige. Det drejer sig i første omgang om brød og kornprodukter.

Det er for tidligt at sige, hvor meget priserne vil stige, og hvornår priserne igen vil falde til det normale niveau, som man i Danmark har været vant til.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke vil mangle fødevarer i supermarkederne i Danmark, idet landet har stærke forsyningskæder og producerer meget selv.

Danmark holder sammen med EU, der har en robust fødevare- og landbrugssektor, nøje øje med fødevaresektorernes udvikling. Danmark har et tæt samarbejde med nære partnere og med internationale organisationer i forhold til den globale udvikling på fødevaremarkederne.

Der er forbud mod import fra de russisk kontrollerede/besatte områder i Ukraine - Luhansk og Donetsk såvel som fra Krim og Sevastopol.​

Der er ikke indført et generelt importforbud mod varer fra Rusland, dog er import af visse luksusvarer blevet forbudt.

Importerede varer skal leve op til gældende EU-regler.

Læs mere på foedevarestyrelsen.dk

Energiforsyning

Situationen i Ukraine ændrer sig hele tiden og giver blandt andet anledning til mange spørgsmål om energiforsyningen. Energistyrelsen har samlet de hyppigst stillede spørgsmål i en liste, som styrelsen opdaterer løbende.

FAQ om energiforsyning (ens.dk)

Energipriserne i Europa er allerede høje. Bl.a. fordi energimarkederne reagerer på den aktuelle situation og forventninger til fremtiden. Det er dog sandsynligt, at forsyningssituationen vil påvirke energipriserne i Europa yderligere.

Når gaspriserne stiger, vil det også kunne påvirke elprisen. Dermed kan forbrugerne blive ramt af både højere gas- og elpriser. Vi kan desuden se, at den generelle ustabilitet på markederne også påvirker olieprisen.

Læs mere om, hvorfor priserne stiger lige nu på SparEnergi.dk

Selvom der ikke er en energikrise lige nu, vil Energistyrelsen gerne opfordre alle til at spare på energien.

  • Sænk temperaturen i husstanden
  • Indstil termostaterne ens
  • Træk gardiner for om aftenen og natten

Du finder flere gode råd på SparEnergi.dk

I dag dækker Danmarks egen produktion af biogas omkring 25 pct. af det hjemlige gasforbrug. De resterende 75 pct. af gasforbruget importeres fra Nordtyskland. Leverancerne fra Tyskland omfatter både gas fra Rusland, Norge, Holland, Storbritannien m.m.

Biogasproduktionen er forholdsvis jævn året rundt, mens gasforbruget er markant højere om vinteren end om sommeren. Derfor vil biogassens andel være relativt mindre om vinteren end om sommeren.

Sådan balanceres gassystemet lige nu (energinet.dk)

Energistyrelsen har erklæret Early Warning på grund af øget usikkerhed omkring gasleverancerne fra Rusland. Mængden af gas, der transporteres gennem Nord Stream 1 til Tyskland, er i øjeblikket reduceret til ca. 40 pct. af den maksimale kapacitet.

Der er ikke tale om en decideret forsyningskrise, og Energistyrelsen har planer klar, hvis der skulle opstå knaphed på gas.

En erklæring af Early Warning betyder, at der kan opstå en situation med en betydeligt forringet gasforsyningssituation. Erklæringen er derfor er et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise.

I EU er der fælles regler for, hvordan man skal håndtere en gas-krise. Der er tre kriseniveauer: Early Warning, Alert og Emergency.

  • Early Warning erklæres, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet gasforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet udløses.
  • Alert erklæres, når der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger.
  • Emergency erklæres, når der forekommer en usædvanlig høj gasefterspørgsel, en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og alle relevante markedsbaserede foranstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at det tillige er nødvendigt at indføre ikke-markedsbaserede foranstaltninger.

Ja. For forbrugerspørgsmål kan du kontakte SparEnergis Rådgivning på

Tel.: (+45) 3115 9000

E-mail: [email protected]

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.

Lige nu er det næsten ingenting, så på den måde har det ingen direkte betydning. Men olie handles på verdensmarkedet, hvor russisk olie før krisen udgjorde ca. 12%, så det kan betyde højere priser – også i Danmark.

Man kan spare på benzin og diesel ved at køre en smule anderledes. Hvis man sænker farten lidt, sørger for korrekt lufttryk i dækkene og f.eks. kører uden aircondition, sparer man brændstof.

Sundhed

I Danmark er der 11 permanente måleenheder, som døgnet rundt måler strålingsniveauer.

Det er Beredskabsstyrelsen, der løbende foretager målinger af strålingsniveauet. Ved de målinger vil man kunne konstatere eventuel forhøjet stråling fra radioaktive stoffer i luften.

På baggrund af blandt andet Beredskabsstyrelsens overvågning af strålingsniveauer og prognoser for spredning af radioaktive stoffer udformer Sundhedsstyrelsen sundhedsfaglig rådgivning.

Der er altså en konstant overvågning og opfølgning af risikoen for at blive udsat for stråling fra radioaktive stoffer i Danmark.

Ved hændelser, der kan medføre spredning af radioaktivt materiale, arbejder en række myndigheder sammen for at beskytte befolkningen, dyr og miljø. Beskrivelsen nedenfor af myndighedsopgaver ved nukleare hændelser er ikke udtømmende idet flere eller færre myndigheder være kan involveret afhængigt af den aktuelle situation ligesom arbejdsopgaverne også kan være andre end de anførte.

Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen leder det operative beredskab og opgaverne vil bl.a. være at informere myndigheder, befolkning og presse om situationen ved en nuklear hændelse, at måle strålingsniveauerne i Danmark og Grønland og at gennemføre beregninger og prognoser for spredning af radioaktive stoffer. Beredskabsstyrelsen lagrer den danske beholdning af jodtabletter.

Læs mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (brs.dk)

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for strålebeskyttelse og opgaverne omhandler bl.a. kommunikation og rådgivning om strålebeskyttelsesforanstaltninger til myndigheder, befolkningen og presse. Sundhedsstyrelsen udformer anbefaling om brug af jodtabletter.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens beredskab (sst.dk)

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen har ansvaret for fødevaresikkerhed og opgaverne vil bl.a. omhandle kommunikation til befolkningen og pressen og evt. indførelse af restriktioner vedr. import af fødevarer, hvis de kan være forurenet med radioaktive partikler.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside (foedevarestyrelsen.dk)

Der er ikke mere radioaktivt jod i det ødelagte Tjernobyl-anlæg. En evt. skade på det ødelagte – nu forseglede – anlæg vil udelukkende have lokale konsekvenser med spredning af de tilbageværende radioaktive stoffer, primært Cs-137.

Nej. Som situationen er nu, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at tage jodtabletter. For at opnå forebyggende effekt skal stabilt jod i form af jodtabletter indtages på det rigtige tidspunkt, helst et døgn før udsættelse for radioaktivt jod.

Myndighederne vil altid melde direkte ud til befolkningen, hvis det anbefales at tage jodtabletter.

Indtagelse af jodtabletter er kun aktuelt i direkte forbindelse med uheld på kernekraftværker eller udslip tæt på Danmark, dvs. inden for en radius af 100-200 km.

Ikke-radioaktivt jod skal indtages i rette mængder og på rette tidspunkt i forhold til udsættelsen for radioaktivt jod for at have den ønskede forebyggende effekt.

Jodtabletter bør kun indtages på myndigheders anvisning og ikke på eget initiativ.

Nej. Tabletter med varierende indhold af jod markedsføres i Danmark i fri handel som kosttilskud. Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke indtagelse af disse, hverken som forebyggelse ved nukleare uheld eller i øvrigt.

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at det naturlige behov for jod dækkes gennem indtagelse af fødevarer, herunder fisk, skaldyr og mejeriprodukter. Desuden tilsættes jod til husholdningssalt og til salt, der bruges ved brødfremstilling.

Hvis der opstår en risiko for at blive udsat for radioaktivt jod, vil der være behov for at indtage jodtabletter med høj dosis. En anbefaling om brug af jodtabletter og dosering heraf vil blive besluttet og udmeldt af Sundhedsstyrelsen.

Danmark importerer kun en meget lille mængde lægemidler, der er fremstillet i Rusland og Ukraine, så der er umiddelbart ikke risiko for, at vi kommer til at mangle kritiske lægemidler i Danmark pga. konflikten. I værste fald kan et begrænset antal patienter risikere at skulle skifte præparat, men der findes gode alternativer til de patientgrupper, der kan blive berørt.

Ja. Dansk Flygtningehjælp tilbyder ukrainere i Danmark en telefonsamtale med en ukrainsk talende fagperson med fokus på de reaktioner, man selv har, og særligt hvordan man støtter sine børn i den særlige situation, man står i. Der er mulighed for at aftale 1-3 samtaler på telefonen samt mulighed for at mødes ansigt til ansigt eller et forløb afhængigt af behov, geografi mv.

Tlf. 33 73 53 14
Telefontid: Mandag til fredag: kl. 9.00-10.00 og 17.00-18.00

www.drc.ngo

Når du har opholdstilladelse og bopæl i Danmark, har du ret til gratis behandling i dele af sundhedsvæsenet.

Læs mere om dine rettigheder i denne folder, der findes på dansk, engelsk, ukrainsk og russisk:

Dig og din sundhed - Pjece - Sundhedsstyrelsen

Dagtilbud

Børne og undervisningsministeriet opdaterer løbende deres side med spørgsmål og svar om emnet. Læs mere her:

Dagtilbud (uvm.dk)

Ukrainere med ophold efter særlov om midlertidig opholdstilladelse har ret til at få deres børn i dagtilbud. Kommunen skal anvise plads til børnene i et dagtilbud efter de gældende regler i dagtilbudsloven, såfremt forældrene har skrevet barnet op til en plads.

Forældre med lovligt opholdssted i Danmark har ret til at få deres børn i dagtilbud.

Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til tre måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl. Derfor vil de ikke have adgang til dagtilbud. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om forældre har et opholdssted, der giver ret til dagtilbud.

Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at ukrainere, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen kan bl.a. være
udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter den ny særlov for ukrainere.

Ja, ukrainske børn med lovligt opholdssted i Danmark (fx ukrainere med ophold efter særloven) er omfattet af de gældende regler i dagtilbudsloven, herunder regler om pasningsgaranti.

Ja, fordrevne ukrainske børn er omfattet af de gældende regler i dagtilbudsloven, herunder regler om pasningsgaranti på lige vilkår med øvrige børn i Danmark.

Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling gælder for fordrevne børn fra Ukraine, som er optaget i et dagtilbud.

Fordrevne ukrainske børn kan ikke indskrives uden betalingskrav.

De pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud med henblik på nedsættelse eller bortfald af forældrebetaling, hvis forældrene opfylder betingelserne i dagtilbudsloven herfor.

En forvaltningsmyndighed i almindelighed må sikre, at den er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge i forhold til sager inden for myndighedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Det gælder generelt og ikke kun, hvor der i særlovgivningen eller en international konvention er pligt til tolkebistand.

Fordrevne ukrainske børn, der er optaget i et dagtilbud, er omfattet af de almindelige regler i dagtilbudsloven, herunder regler om sprogvurdering.

Det betyder, at kommunerne efter dagtilbudsloven skal sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Kommunen kan vælge at fremrykke sprogvurderingen til 2-årsalderen.

Kommunerne har efter dagtilbudsloven herudover ansvar for at sprogvurdere alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, Det gælder også fordrevne ukrainske børn, som har ophold efter særloven. Kommunen kan vælge at fremrykke sprogvurderingen til 2-årsalderen.

Kommunen har endvidere ansvar for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, hvis barnet ikke tidligere har modtaget en sprogvurdering.

Ja, dagtilbudslovens regler om et 30-timers sprogstimuleringstilbud gælder også for fordrevne ukrainske børn med ophold efter særloven eller som på anden vis har lovligt opholdssted i Danmark.

Kommunerne har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Ja. Såfremt fordrevne ukrainske børn er bosat i et udsat boligområde, er de omfattet af dagtilbudslovens regler om obligatorisk læringstilbud.

Grundskoler

Få information om Ukraine-konfliktens indflydelse på børne- og undervisningsområdet her:

Situationen i Ukraine (uvm.dk)

Skolelederen for den givne skole beslutter, hvilket klassetrin en elev er egnet til at placeres på. Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevens undervisningsbehov, og elevens synspunkter tillægges i den forbindelse passende vægt under hensyntagen til elevens modenhed og alder.

Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet et afdækningsredskab til brug for skolernes arbejde med, at afdække nyankomne elevers sprog og skolebaggrund tidligt i deres skoleforløb.

Redskabet kan findes her:

Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer (emu.dk)

Ja. Der er mulighed for hjemmeundervisning. Det vil sige, at forældrene eller en underviser sørger for undervisning af børn i den undervisningspligtige alder. Forældrene skal meddele det skriftligt til den kommune, hvor de bor, og før undervisningen begynder.

Kommunen fører tilsyn med hjemmeundervisning. Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det kan ikke kræves af kommunen, at prøverne afholdes på et andet sprog end dansk.

I faget dansk skal der undervises på dansk.

En kommune kan visitere enhver undervisningspligtig elev til en efterskole, ligesom efterskoler og frie fagskoler kan indgå aftale med en kommune om indskrivning på et 10. klassestilbud.

En kommune kan ikke yde driftstilskud til en efterskole eller fri fagskole. Det er dog muligt for den kommune, hvor en uledsaget ung fra Ukraine er visiteret til, at yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter for en ung, der er kommet til Danmark uden sine forældre, jf. § 29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det drejer sig om gruppen af uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år.

Fri- og privatskolerne afgør som udgangspunkt selv, hvilke elever de vil have på skolerne.

Fordrevne børn fra Ukraine kan lige som alle andre blive optaget på en fri- og privatskole mod forældrebetaling. Fri- og privatskolen kan vælge at bevillige en friplads til eleven for skolens egne midler.

Derudover kan en kommune, efter aftale med en fri- og privatskole, henvise et undervisningspligtigt barn til undervisning på fri- og privatskolen. Dette kræver forældrenes samtykke.

I det tilfælde, hvor elever henvises af kommunen og optages i det almindelige undervisningstilbud på en fri- eller privatskole, vil undervisningen være vederlagsfri for forældrene, idet kommunen skal betale skolepengene for eleven.

Kommunen har desuden mulighed for at indgå overenskomst med en fri- og privatskole om etablering af et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever. Henvisning til dette tilbud kan ske, når bopælskommunen for barnet eller den unge vurderer, at der er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for sproglig og faglig udvikling. Det kan indgå som en del af overenskomsten, at kommunen har henvisnings/anvisningsretten til pladserne i det særlige tilbud.

Disse tilbud skal finansieres fuldt ud ved kommunale tilskud eller andre indtægter. Der må ikke opkræves forældrebetaling af forældre til elever, der deltager i disse tilbud.

Optagelse af fordrevne ukrainere som dagelever på efterskoler kræver forudgående godkendelse af STUK. Det følger af tilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Ungdoms- og voksenuddannelser samt STU

Det er ledelsen på den enkelte gymnasiale institution, der vurderer, om fordrevne fra Ukraine, kan optages på en dansk gymnasial ungdomsuddannelse på grundlag af ansøgerens skolebaggrund.

Optagelse kan ske til start i indeværende skoleår eller i skoleåret 2022/23:

Om optagelse til start i indeværende skoleår:

Ansøgeren kan optages på baggrund af institutionens ledelses konkrete vurdering, herunder af vedkommendes mulighed for at opnå merit.

Regelgrundlaget er § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Om optagelse til start i skoleåret 2022/23:

Ansøgeren har ret til optagelse på den gymnasiale uddannelse, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse i folkeskolen efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Ansøgeren skal dog ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folkeskolens prøver og eksaminer eller en centralt stillet optagelsesprøve, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige optagelsesbetingelser.

Institutionens leder skal vurdere, om ansøgerens generelle faglige kompetencer er tilsvarende andre optagelsesberettigede ansøgere, og om ansøgeren samtidig har sådanne personlige og sociale forudsætninger, at det er realistisk, at vedkommende vil kunne gennemføre uddannelsen.

Institutionens ledelse afgør dette på grundlag af en konkret vurdering og eventuelt en faglig test. Regelgrundlaget er § 24 i optagelsesbekendtgørelsen.

Undervisningssproget er i udgangspunktet dansk, så skolen skal vurdere, om ansøgeren har tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne følge undervisningen og dermed gennemføre uddannelsen.

Skolen er ikke forpligtet til at udbyde undervisning på andet sprog end dansk, men kan vælge at gøre det, hvis eksempelvis elevgrundlaget taler for det. Udbyder skolen undervisning på andet sprog end dansk, skal skolen gøre alle oplysninger, som en elev er berettiget til at modtage, tilgængelig på det sprog, som undervisningen udbydes på. Udbyder skolen undervisning på andet sprog end dansk, vil prøver i udgangspunktet også skulle afvikles på det sprog, som undervisningen er gennemført på.

Optag er uafhængigt af opholdsgrundlaget. Det er dog en forudsætning for optagelse på uddannelsen, at det vurderes, at uddannelsen vil kunne gennemføres, herunder bl.a. at ansøger mestrer dansk tilstrækkeligt til at kunne gennemføre uddannelsen, hvis undervisningssproget er dansk.

Opholdsgrundlaget har betydning for, om der kræves egenbetaling for at gennemføre uddannelsen.

Ja, men det kræver, at de opfylder de almindelige optagelseskrav til uddannelsen:

Udgangspunktet er krav om Folkeskolens afgangseksamen (9./10. klasse), minimum karaktergennemsnit på 2,0 i dansk hhv. matematik eller tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve, og vurderet uddannelsesparat/vurderet i stand til at gennemføre uddannelsen eller har en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed.

Ved optagelse på grundlag af en udenlandsk eksamen vurderer skolen, om den er adgangsgivende.

Fordrevne ukrainere, der har opholdstilladelse efter særloven, indgår i grundlaget for beregning af statslige tilskud til uddannelsen på samme vilkår som øvrige elever og lærlinge på en erhvervsuddannelse. Det betyder bl.a., at der ikke er krav om egenbetaling, og at de pågældende har ret til skoleoplæringsydelse og vil være omfattet af reglerne om lønrefusion under oplæring.

Personer, der indrejser fra Ukraine og meddeles midlertidig opholdstilladelse efter særloven, er fritaget fra egenbetaling på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at ukrainske elever med midlertidig opholdstilladelse omfattes af tilskudsberegningen og vil få de samme rettigheder som øvrige erhvervsuddannelseselever, der indgår i tilskudsberegningen.

Ukrainske ansøgere, der ikke har dokumentation for, at de opfylder de generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne, kan optages via en optagelsesprøve og -samtale på den erhvervsskole, de søger optagelse på.

Skolen kan kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hotline for at få råd om vurderingen af udenlandske eksaminer:

Hotline for uddannelsesinstitutioner (ufm.dk)

Danskundervisning til nyankomne udlændinge tilbydes i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nyankomne unge under 18 år, der har afsluttet grundskolen, vil som udgangspunkt tilbydes undervisning i dansk som andetsprog i et ungemiljø efter lov om ungdomsskoler.

Der tilbydes endvidere danskundervisning i regi af almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og AMU.

Undervisningen i dansk som andetsprog i regi af avu, FVU og AMU sker som led i en generel almen eller erhvervsrettet opkvalificering, og både avu, FVU-dansk og AMU har en bred målgruppe bestående af både beskæftigede og ledige, personer med dansk herkomst og indvandrere/efterkommere, som taler dansk.

Undervisningen er tilbud, der i bred forstand skal understøtte et fleksibelt arbejdsmarked ved at give den ufaglærte og kortuddannede del af befolkningen mulighed for løbende at tilegne sig de kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Derudover har erhvervsskoler ret til at udbyde selvstændige adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Det er bopælskommunen, der skal vurdere, om den unge er i målgruppen for FGU og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget.

Ja, det er en forudsætning for optagelse, at ansøgeren har tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne følge undervisningen.

Adgang til AMU-kurser kræver, at personen har fast bopæl (CPR-registreret) eller beskæftigelse i Danmark. Voksne, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, har dermed adgang til AMU.

Udgangspunktet er, at AMU-kurser afholdes på dansk, men der er mulighed for at afholde AMU-kurser på andre sprog end dansk, hvis det efterspørges, og udbyderen råder over lærerkvalifikationer.

Der er ikke fastsat konkrete sprogkrav for deltagelse i AMU, og det er derfor altid AMU-udbyderen, der foretager den individuelle vurdering af, om deltageren kan få det nødvendige udbytte af undervisningen. En potentiel deltager skal dog sprogligt være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat. Derfor kan AMU-udbyderen pålægge deltageren at gennemføre en sprogtest senest ved uddannelsens start.

Ved deltagelse i et særligt forløb for tosprogede, hvor der er særlige afholdelsesmuligheder, er der dog konkrete sprogkrav. Derudover er der uddannelser, hvor specifikke dansksproglige kompetencer anbefales pga. sikkerhed samt sprogkrav fra andre myndigheder.

Det er bopælskommunen, der skal vurdere, om den unge er i målgruppen for STU og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget.

Fritidstilbud

Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling er gældende fsva. fordrevne børn fra Ukraine, som er optaget i et fritids- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven, ligesom de pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrene opfylder betingelserne herfor.

Efter folkeskoleloven om skolefritidsordninger finder reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

Klub- og anden fritidsvirksomhed i ungdomsskolen skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.

Søfart

Der er ikke noget generelt forbud for russiske skibe mod anløb i danske havne eller farvande.

Virksomheder, der servicerer russiske skibe, opfordres til at holde sig orienteret i EU’s sanktionsliste, da der kan være specifikke russiske skibe eller operatører, der er underlagt sanktioner.

Der kan på baggrund af lov om søfarendes ansættelsesforhold udbetales løn kontant. For nærmere information kan Søfartsstyrelsen kontaktes.

Søfartsstyrelsen: [email protected] / +45 71 19 60 00.