Spørgsmål og svar

Situationen i Ukraine ændrer sig hele tiden og giver blandt andet anledning til mange spørgsmål om energiforsyningen. Energistyrelsen har samlet de hyppigst stillede spørgsmål i en liste, som styrelsen opdaterer løbende.

FAQ om energiforsyning (ens.dk)

Ja. For forbrugerspørgsmål kan du kontakte SparEnergis Rådgivning på

Tel.: (+45) 3115 9000

E-mail: [email protected]

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.

Gasforsyningen fra Rusland til Europa har gennem de seneste måneder kørt på nedsat kapacitet, og Gazprom har nu lukket for flowet i Nord Stream 1 på ubestemt tid. I Danmark er vi godt forberedt og har fyldt gas på vores lagre, men det er afgørende for energiforsyningen, at vi alle sparer på energien inden og i den kommende fyringssæson:

• Skru ned for varmen
• Begræns brugen af varmt vand
• Spar på strømmen - sluk for apparater, når de ikke er i brug, og for unødvendig belysning
• Brug strømmen, når den er billigst

Når vi sparer på energien og bruger den, når prisen er lav, hjælper vi både klimaet og pengepungen.

Du finder flere gode råd på SparEnergi.dk

Energipriserne i Europa er allerede høje. Bl.a. fordi energimarkederne reagerer på den aktuelle situation og forventninger til fremtiden. Det er dog sandsynligt, at forsyningssituationen vil påvirke energipriserne i Europa yderligere.

Når gaspriserne stiger, vil det også kunne påvirke elprisen. Dermed kan forbrugerne blive ramt af både højere gas- og elpriser. Vi kan desuden se, at den generelle ustabilitet på markederne også påvirker olieprisen.

Læs mere om, hvorfor priserne stiger lige nu på SparEnergi.dk

Danmark er et af de lande i verden, der har den mest stabile forsyning af strøm i stikkontakten. I gennemsnit oplever en borger i Danmark omkring 20 minutters strømafbrydelse om året, hvilket typisk skyldes, at et elkabel er blevet gravet over. Derimod oplever vi i dag ikke strømafbrydelser, som skyldes, at der ikke produceres nok strøm.

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Men det europæiske elmarked er udfordret på grund af krigen i Ukraine, den varme og tørre sommer og tekniske problemer på udenlandske kraftværker. Energistyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for at afbryde strømmen i den kommende vinter. Men vi står foran en tid, hvor presset på elforsyningen kan blive meget stort, især hvis vi får en meget kold og vindstille periode. Det øger risikoen for strømafbrydelser denne og næste vinter.

Særligt i spidsbelastningsperioderne mellem klokken 6 og 10 samt klokken 16 og 20 i de mørke vintermåneder er risikoen for mangel på strøm højere end normalt, og vejret er en vigtig faktor. En blæsende og lun vinter, hvor vindmøller producerer meget strøm, og energiforbruget til opvarmning er mindre, vil mindske risikoen for strømafbrydelser markant.

Planlagte strømafbrydelser vil kun forekomme, hvis vi bruger mere strøm, end der produceres. Derfor er det vigtigt, at vi sparer på strømmen og flytter vores strømforbrug til tidsrum med mindre forbrug. Hvis der ikke er nok strøm, slukkes der for strømmen i afgrænsede områder – også kaldet radialer – i maksimalt to timer. Den type kontrollerede lokale afbrydelser kaldes brownouts – i modsætning til blackouts, hvor elsystemet bryder sammen og et større område går i sort.

Læs mere om, hvordan du kan spare på strømmen

Energistyrelsen har erklæret Early Warning på grund af øget usikkerhed omkring gasleverancerne fra Rusland. Mængden af gas, der transporteres gennem Nord Stream 1 til Tyskland, er i øjeblikket reduceret til ca. 40 pct. af den maksimale kapacitet.

Der er ikke tale om en decideret forsyningskrise, og Energistyrelsen har planer klar, hvis der skulle opstå knaphed på gas.

En erklæring af Early Warning betyder, at der kan opstå en situation med en betydeligt forringet gasforsyningssituation. Erklæringen er derfor er et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise.

Danmarks elforsyningssikkerhed er meget høj. Forbrugerne har i gennemsnit strøm i kontakten 99,99 % af tiden på årsbasis. Men vi forbereder os på alle scenarier.

Situationen på det europæiske elmarked er udfordret af meget høje elpriser på grund af krigen i Ukraine, det meget varme og tørre vejr, lav vandstand i de norske vandkraftværker pga. manglende nedbør og tekniske udfordringer på udenlandske kraftværker. Selvom det også sætter Danmarks forsyningssikkerhed under pres, forventer vi ikke, som det ser ud nu, at komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt med kontrollerede strømafbrud.

I dag dækker Danmarks egen produktion af biogas omkring 25% af det hjemlige gasforbrug. De resterende 75 pct. af gasforbruget importeres fra Nordtyskland.

Biogasproduktionen er forholdsvis jævn året rundt, mens gasforbruget er markant højere om vinteren end om sommeren. Derfor vil biogassens andel være relativt mindre om vinteren end om sommeren. Den danske produktion af biogas forventes at stige over de kommende år til en andel på ca. 75% af det samlede gasforbrug i Danmark i 2030.

Tyra-feltet, som normalt er vores vigtigste gasforsyningskilde, er i øjeblikket under renovering, og genopbygningen forventes færdig i vinteren 23/24.

Sådan balanceres gassystemet lige nu (energinet.dk)

I EU er der fælles regler for, hvordan man skal håndtere en gas-krise. Der er tre kriseniveauer: Early Warning, Alert og Emergency.

• Early Warning erklæres, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet gasforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet udløses.
• Alert erklæres, når der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger.
• Emergency erklæres, når der forekommer en usædvanlig høj gasefterspørgsel, en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og alle relevante markedsbaserede foranstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at det tillige er nødvendigt at indføre ikke-markedsbaserede foranstaltninger.

Det er en alvorlig udvikling, at der ikke længere kommer gas til Europa fra Nord Stream 1. Med Gazproms lukning af Nord Stream 1, er gasleverancerne fra Rusland via Tyskland stoppet på ubestemt tid.

Vi er dog godt forberedt, og vi har fortsat et gasmarked, hvor gassen flyder på tværs af grænserne. Vores forsyningssikkerhed er bedre end i flere andre lande. Knap 30 pct. af det hjemlige gasforbrug i dag dækkes af vores biogasproduktion, og der kommer fortsat en smule gas ind fra Syd Arne-feltet. Samtidig har vi igennem flere år omstillet vores industri, varme og elproduktion.

Russisk gas udgjorde 31 procent af det europæiske forbrug i 2021 ifølge EU’s energiagentur ACER. Vi kan ikke sige præcis, hvor stor andelen er i Danmark. Det skyldes, at omkring 75 pct. af vores gasforbrug i dag importeres fra Tyskland og ikke direkte fra Rusland. Leverancerne fra Tyskland omfatter både gas fra Rusland, Norge, Holland, Storbritannien m.m.

Tyra-feltet, som normalt er vores vigtigste gasforsyningskilde, er under renovering i øjeblikket og forventes først at kunne levere gas igen til vinteren 23/24. Den nye Baltic Pipe, der kobler os på de norske leverancer til Polen, er færdig til efteråret 2022. Derfor importerer Danmark i øjeblikket størstedelen af vores gasforbrug fra Tyskland.

Lige nu er det næsten ingenting, så på den måde har det ingen direkte betydning. Men olie handles på verdensmarkedet, hvor russisk olie før krisen udgjorde ca. 12%, så det kan betyde højere priser – også i Danmark.

Man kan spare på benzin og diesel ved at køre en smule anderledes. Hvis man sænker farten lidt, sørger for korrekt lufttryk i dækkene og f.eks. kører uden aircondition, sparer man brændstof.

Hvede, majs og byg.

Hvede, majs, byg og solsikkefrø, -olie og –mel.

De globale fødevarepriser er nået op på det højeste niveau nogensinde. Det globale fødevareprisindeks, der afspejler prisudviklingen på de 95 mest handlede landbrugsvarer på råvarebørserne, er steget 7 procentpoint siden nytår, og mere end 20 procentpoint det sidste år.

Ukraine og Rusland producerer 31 pct. af det globale hvedemarked. Ruslands invasion af Ukraine vil derfor have betydning for alle fødevarer med bl.a. hvede i. Krisen betyder, at priserne på udvalgte varer formentlig vil stige. Det drejer sig i første omgang om brød og kornprodukter.

Det er for tidligt at sige, hvor meget priserne vil stige, og hvornår priserne igen vil falde til det normale niveau, som man i Danmark har været vant til.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke vil mangle fødevarer i supermarkederne i Danmark, idet landet har stærke forsyningskæder og producerer meget selv.

Danmark holder sammen med EU, der har en robust fødevare- og landbrugssektor, nøje øje med fødevaresektorernes udvikling. Danmark har et tæt samarbejde med nære partnere og med internationale organisationer i forhold til den globale udvikling på fødevaremarkederne.

Der er forbud mod import fra de russisk kontrollerede/besatte områder i Ukraine - Luhansk og Donetsk såvel som fra Krim og Sevastopol.​

Der er ikke indført et generelt importforbud mod varer fra Rusland, dog er import af visse luksusvarer blevet forbudt.

Importerede varer skal leve op til gældende EU-regler.

Læs mere på foedevarestyrelsen.dk

På brs.dk findes generelle oplysninger om beskyttelsesrum m.v. i Danmark:

Beskyttelsesrum og sikringsrum (brs.dk)

Der er ikke nogen aktuel militær trussel mod Danmark. Da beskyttelsesrum skal bruges til at beskytte befolkningen mod følgerne af krigshandlinger i Danmark, er der ikke er et aktuelt behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum.

I krisesituationer kan myndighederne advare via en hel række forskellige kanaler.

Det kan du læse mere om på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (brs.dk)

Bemærk, at der ikke ses en konkret militær trussel mod Danmark.

US og SIRI har lavet en informationsside på dansk og engelsk målrettet ukrainske statsborgere. Formålet med siden er at give relevante oplysninger til ukrainske statsborgere, der enten er i Danmark eller ønsker at komme til Danmark, om bl.a. muligheden for at få opholdstilladelse. Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevant information:

Information til personer fra Ukraine (nyidanmark.dk)

Der er flere måder at finde et job i Danmark på. Du kan fx søge job på en dansk privat drevet jobside. Nedenfor er en liste over jobportaler, der samler alle aktuelle jobåbninger i Danmark:

Work in Denmark job portal

Jobnet.dk

Sundhedsjobs.dk

Jobindex

Akademikernes Jobbank

STEM-jobs for ukrainere

For mere information gå til jobguideukraine.dk.

Noget information er tilgængelig på ukrainsk på:

jobguideukraine.dk

Iнформація для громадян України

Dette er en vejledning til dig, der har søgt om opholdstilladelse efter særloven og som ønsker at arbejde, inden Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i din sag.

Få en introduktion til, hvordan du etablerer virksomhed i Danmark samt information om, hvor du kan få hjælp og personlig vejledning:

Sådan etablerer du en virksomhed i Danmark (virksomhedsguiden.dk)

Ja. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Ukraine pga. kamphandlinger i store dele af landet. Det er yderst risikabelt at rejse til og at opholde sig i Ukraine.

Hvis du opholder dig i Ukraine, bør du vurdere din egen sikkerhedssituation afhængigt af, hvor i landet du befinder dig. Det er din vurdering, om du er i sikkerhed, hvor du er, eller om du bør søge andre steder hen eller rejse ud. Følg udviklingen i medierne og rådfør dig med dine lokale kontakter.

De ukrainske myndigheder har fra den 24. februar indført militær undtagelsestilstand. Der er bl.a. udgangsforbud om aftenen og natten. De præcise tidspunkter varierer fra region til region. Det er vigtigt, at du altid har gyldigt billede-ID på dig.

Ifølge ukrainsk lovgivning er det ulovligt at rejse til Krim uden tilladelse fra de ukrainske myndigheder. Du risikerer at blive straffet med bøde, fængsling, udvisning eller indrejseforbud til Ukraine.

De ukrainske grænsevagter er i forhøjet beredskab langs grænsen til Belarus. Det betyder bl.a., at civile ikke må opholde sig i grænseområdet om natten og småveje må ikke benyttes.

Følg altid de lokale myndigheders anvisning.

Du kan læse Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Før du rejser, kan du evt. kontakte Ukraines Ambassade i Danmark for yderligere information.

Få mere information på hjemmesiden for det ukrainske udenrigsministerium.

Ja. Ambassaden i Kyiv er genåbnet den 2. maj 2022. Der ydes begrænset konsulær bistand. Ambassaden er åben for personlig henvendelse efter aftale. Udenrigsministeriet har fortsat meget begrænsede muligheder for at rådgive om situationen i landet og at yde konsulær bistand pga. den nuværende situation. Hvis du har spørgsmål eller er kommet i en nødsituation i udlandet, kan du kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade Udenrigsministeriets gratis app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte, hvis der opstår en krise eller lignende i Ukraine under din rejse.

Det kan være svært og tidskrævende at komme ud af landet.

Det er din vurdering, om du er i sikkerhed, hvor du er, eller om du bør søge andre steder hen eller rejse ud. Ved behov for akut rådgivning kan du kontakte Udenrigsministeriets globale vagtcenter 24/7 på [email protected] eller +45 33 92 04 00.

Du kan læse rejsevejledningen for Ukraine her (um.dk)

Rejsende fra Ukraine tilbydes gratis rejse med DSB’s internationale tog pr. 1. juli 2022.

Rejsende med fast bopæl i Ukraine kan rejse gratis ind i Danmark med DSB’s internationale med tog der krydser den dansk/tyske grænse. I forbindelse med rejsen ind i Danmark med de internationale tog kan der rejses gratis, når man kan fremvise et ukrainsk pas, kørekort eller dokumenter, der viser at den rejsende har bopæl i Ukraine. Den gratis rejse gælder til en rejse på Standard.

Fra den 1. juli 2022 er der kun mulighed for at rejse gratis med DSB i de internationale tog der krydser den dansk/tyske grænse og frem til togets endestation. Alle øvrige rejser med DSB vil kræve en gyldig billet.

Hvis ukrainske flygtninge har en DB Help Ukraine Ticket, så kan denne billet benyttes til én gratis videre rejse med DSB indenfor billettens gyldighedstid.

Bemærk: det er frivillige ordninger, som trafikvirksomhederne selv har stået bag. Det er dermed også trafikvirksomhederne, der fastsætter retningslinjer og omfang fremadrettet. For information om de lokale/konkrete retningslinjer henvises der til den relevante trafikvirksomhed.

Der er ikke krav om test efter indrejse i Danmark.

Se hvor du kan blive testet (coronasmitte.dk)

Du kan få svar på spørgsmål om indrejse i Danmark på myndighedernes fælles hjemmeside om covid-19:

Gå til coronasmitte.dk

Nej. En ny særlov for ukrainske statsborgere er på vej.

Af særloven følger:

• At du ikke behøver at søge om asyl for at få opholdstilladelse efter den nye særlov.
• At særloven som udgangspunkt vil omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand.

Særloven sikrer, at du som ukrainsk statsborger hurtigt kan få en midlertidig opholdstilladelse og få skabt grundlag for en hverdag med skole, uddannelse og arbejde i Danmark.

Læs nyheden om aftalen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside (uim.dk)

Ja. Personer i Ukraine, der rejser til EU/Danmark, kan tage deres kæledyr med.

Alle, der kommer fra Ukraine med deres kæledyr, bedes kontakte Fødevarestyrelsen.dk, så Fødevarestyrelsen kan komme ud og vurdere dyrene og sørge for, at de lever op til gældende importkrav.

Kæledyr fra Ukraine skal holdes isoleret, indtil de lever op til gældende krav.

Som følge af den russiske invasion af Ukraine anvender EU og Danmark en særlig undtagelsesmulighed i forordning 2013/576, der betyder, at personer, der rejser med deres kæledyr fra Ukraine, kan indføre dette til EU/Danmark, selvom dyret ikke opfylder alle kravene.

Da der forekommer rabies i Ukraine, er det vigtigt at have særligt fokus på hunde, katte og fritter, som kan være bærere at rabiesvirus.

Læs mere om hvordan du kan tage kæledyr med til Danmark (foedevarestyrelsen.dk)

Ja, det må du godt. Du kan dog være forpligtet til at lade din bil indregistrere og betale danske afgifter, hvis opholdet har en varighed på mindst 30 dage.

Du kan læse om indregistrering mm. hos Motorstyrelsen:

Spørgsmål og svar om udenlandske køretøjer i Danmark (motorst.dk)

De danske myndigheder anbefaler, at du holder dig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne (fx Interfax) og dit rejsebureau. Du bør altid følge de lokale myndigheders anbefalinger.

Private og offentlige myndigheder, der måtte ønske at flage med det ukrainske flag, skal søge Politiet om tilladelse herom. Det koster ikke noget at ansøge om tilladelse.

Statslige myndigheder skal dog flage med Dannebrog på de officielle flagdage i perioden.

Du kan ansøge om tilladelse via dette link (politi.dk).

Ja. Indsamling kræver som udgangspunkt tilladelse for at være lovlig. Det gælder dog ikke brugte ting af ringe værdi, som brugt tøj mv., der kan indsamles uden tilladelse. Det er værdien af den enkelte ting, som bestemmer, om indsamlingen kræver nævnets tilladelse.

Salg kan anses som en indsamling, hvis du i forbindelse med et salg oplyser, at købesummen går til bestemt formål. Eksempel:

Hvis du i forbindelse med salg af billetter til et arrangement oplyser, at overskuddet fra billetsalget går til et velgørende formål, skal du have Indsamlingsnævnets tilladelse.

Indsamlingsnævnet har den 2. marts besluttet, at ansøgninger om tilladelse til indsamlinger til støtte for Ukraine eller landets befolkning vil blive opprioriteret og behandlet så hurtigt som muligt inden for den gældende lovgivning.

Når du skal søge om tilladelse til indsamling, skal du enten bruge Indsamlingsnævnets digitale selvbetjeningsløsning eller nedenstående ansøgningsblanket.

Ansøg via den digitale selvbetjeningsløsning (civilstyrelsen.dk)

Ansøg ved hjælp af ansøgningsblanket (civilstyrelsen.dk)

Læs mere om reglerne for indsamling (civilstyrelsen.dk)

Udlændingestyrelsen har grundet krigen i Ukraine lavet denne informationsside med relevante oplysninger relateret til håndteringen af de personer fra Ukraine, der ønsker at komme til Danmark, eller som allerede er i Danmark. Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevant information:

Information til kommunerne og andre samarbejdsparter om personer fra Ukraine (us.dk)

Hvis du under dit arbejde møder ukrainske flygtninge, der giver udtryk for, at de har været vidne til eller ofre for en mulig krigsforbrydelse, kan du ved hjælp af denne vejleding, vejlede om anmeldelsen til dansk politi:

Krigsforbrydelser og ukrainske flygtninge (politi.dk)

Nej. Man må aldrig videregive eller videresælge receptpligtige lægemidler. Det er ulovligt af hensyn til patientsikkerheden. Man bør kun tage receptpligtige lægemidler, man selv har fået ordineret. Det er desuden vigtigt, at lægemidlerne transporteres korrekt, at modtagerne efterspørger dem, og at de ved, hvordan lægemidlerne skal anvendes. Der er doneret en række lægemidler på statsligt niveau i en koordineret europæisk indsats.

Ja, men medicinsk udstyr skal være CE-mærket, så der er garanti for, at produkterne lever op til gældende lovgivning.

Ja. KL har oprettet en e-postkasse til henvendelser fra kommuner om situationen i Ukraine.

E-mailen er: [email protected]

Udlændingestyrelsen har grundet krigen i Ukraine lavet en informationsside målrettet kommuner og andre samarbejdsparter. Formålet med siden er at give relevante oplysninger relateret til håndteringen af de personer fra Ukraine, der ønsker at komme til Danmark, eller som allerede er i Danmark. Siden vil løbende blive opdateret og udbygget med relevant information.

Information til kommunerne og andre samarbejdsparter om personer fra Ukraine (us.dk)

Få overblik over, hvordan din virksomhed kan blive påvirket af Ruslands invasion af Ukraine på:

Invasion af Ukraine (virksomhedsguiden.dk)

Det er altid virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand. Danske myndigheder står klar til at vejlede om sanktionerne, og hvordan man som virksomhed skal forholde sig.

Via the Trade Council’s hjemmeside kan du få et overblik over vejledning fra danske myndigheder på området (thetradecouncil.dk)

Hos Finanstilsynet kan du få information om de sanktioner, som EU har vedtaget mod Rusland og Belarus, og som vedrører de finansielle virksomheder:

Sanktioner mod Rusland og Belarus (finanstilsynet.dk)

Rusland har oven på EU-sanktionerne udmeldt en række tiltag, der gør det ydermere vanskeligt for bl.a. danske virksomheder med et lokalt set-up - fx i form af produktion, salgsenheder, butikker, lager eller andre logistiske faciliteter. I Udenrigsministeriet har vi dialog med berørte virksomheder, og vi opfordrer dig til at tage fat i os, hvis din virksomhed er ramt, og du ønsker dialog om jeres konkrete situation.

Læs mere på Virksomhedsguiden (Erhvervsstyrelsen):

Hvordan kan du overveje konsekvenserne for dine lokalt ansatte, hvis du afbryder et samarbejde i Rusland, Belarus eller Ukraine? (virksomhedsguiden.dk)

Du kan også kontakte Udenrigsministeriets The Trade Council’s Global Response Team på [email protected] eller brug kontaktformularen her.

The Trade Council står klar til at hjælpe din virksomhed med at identificere nye underleverandører på andre markeder og omlægge dine forsyningskæder.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team [email protected] eller brug kontaktformularen her.

The Trade Council står klar til at hjælpe din virksomhed med at få adgang til andre eksportmarkeder, identificere nye distributører, udarbejde markedsanalyser mv.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team [email protected] eller brug kontaktformularen her.

The Trade Council (Udenrigsministeriet) står klar til at hjælpe din virksomhed med at få adgang til andre eksportmarkeder, identificere nye partnere, udarbejde markedsanalyser mv.

Kontakt The Trade Council’s Global Response Team på [email protected] eller brug kontaktformularen her.

Virksomhedsguiden (Erhvervsstyrelsen) giver dig overblik over sanktioner mod Rusland og Belarus. Tilgå oversigten her: 

Få overblik over sanktioner mod Rusland og Belarus (Virksomhedsguiden.dk)

På nedenstående links kan du som virksomhed få et overblik over de gældende sanktioner og over, hvor du kan få vejledning hos de ansvarlige myndigheder.

Få overblik over sanktioner mod Rusland og Belarus (virksomhedsguiden.dk/Erhvervsstyrelsen)

Få et overblik over de ansvarlige myndigheder (um.dk)

På EU’s hjemmeside finder du et interaktivt sanktionskort og en liste over gældende finansielle EU-sanktioner mod personer, grupper og enheder.

HUSK: Oplysninger opdateres løbende. Det er altid virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand.

JobguideUkraine.dk er udarbejdet som en del af ”Partnerskab om ukrainere i job”.

Bag partnerskabet står den danske regering i samarbejde med arbejdsgiverne, fagbevægelsen, kommunerne og regionerne.

Formålet med jobguideUkraine.dk er at give fordrevne fra Ukraine et samlet overblik over, hvad det vil sige at skulle søge et job i Danmark. Samtidig skal den give arbejdsgiverne et overblik over, hvordan de kan gøre deres jobopslag tilgængelige for fordrevne fra Ukraine.

På siden henvises der blandt andet til private jobbanker. Det påhviler de private jobbanker at leve op til de gældende krav og regler.

For dig som arbejdsgiver (jobguideukraine.dk)

Center for Cybersikkerhed hjælper myndigheder og virksomheder med at ruste sig mod de trusler, der følger med digitaliseringen. CFCS rådgiver om truslerne og om de organisatoriske og tekniske foranstaltninger, der er med til at øge sikkerheden. Når uheldet er ude, kan myndigheder og virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige opgaver, kontakte CFCS' Situationscenter.

Få gode råd til at styrke IT-sikkerheden i din virksomhed (virksomhedsguiden.dk/Erhvervsstyrelsen)

Du kan læse mere på integrationsviden.dk eller kontakte Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI) på e-mail: [email protected].

Derudover kan du læse om SIRIS rådgivning her:

SIRIs nye rejsehold (integrationsviden.dk)

Her har vi samlet nogle gode råd:

Hvad skal du være opmærksom på, når du har ukrainske medarbejdere? (virksomhedsguiden.dk)

Find vejledning og gode råd til at sænke din virksomheds energiniveau og søg tilskud til grønne energiprojekter her:

Omstil din virksomhed til grøn energi som følge af de stigende energipriser (virksomhedsguiden.dk)

I Danmark er der 11 permanente måleenheder, som døgnet rundt måler strålingsniveauer.

Det er Beredskabsstyrelsen, der løbende foretager målinger af strålingsniveauet. Ved de målinger vil man kunne konstatere eventuel forhøjet stråling fra radioaktive stoffer i luften.

På baggrund af blandt andet Beredskabsstyrelsens overvågning af strålingsniveauer og prognoser for spredning af radioaktive stoffer udformer Sundhedsstyrelsen sundhedsfaglig rådgivning.

Der er altså en konstant overvågning og opfølgning af risikoen for at blive udsat for stråling fra radioaktive stoffer i Danmark.

Ved hændelser, der kan medføre spredning af radioaktivt materiale, arbejder en række myndigheder sammen for at beskytte befolkningen, dyr og miljø. Beskrivelsen nedenfor af myndighedsopgaver ved nukleare hændelser er ikke udtømmende idet flere eller færre myndigheder være kan involveret afhængigt af den aktuelle situation ligesom arbejdsopgaverne også kan være andre end de anførte.

Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen leder det operative beredskab og opgaverne vil bl.a. være at informere myndigheder, befolkning og presse om situationen ved en nuklear hændelse, at måle strålingsniveauerne i Danmark og Grønland og at gennemføre beregninger og prognoser for spredning af radioaktive stoffer. Beredskabsstyrelsen lagrer den danske beholdning af jodtabletter.

Læs mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (brs.dk)

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har ansvaret for strålebeskyttelse og opgaverne omhandler bl.a. kommunikation og rådgivning om strålebeskyttelsesforanstaltninger til myndigheder, befolkningen og presse. Sundhedsstyrelsen udformer anbefaling om brug af jodtabletter.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens beredskab (sst.dk)

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen har ansvaret for fødevaresikkerhed og opgaverne vil bl.a. omhandle kommunikation til befolkningen og pressen og evt. indførelse af restriktioner vedr. import af fødevarer, hvis de kan være forurenet med radioaktive partikler.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside (foedevarestyrelsen.dk)

Der er ikke mere radioaktivt jod i det ødelagte Tjernobyl-anlæg. En evt. skade på det ødelagte – nu forseglede – anlæg vil udelukkende have lokale konsekvenser med spredning af de tilbageværende radioaktive stoffer, primært Cs-137.

Nej. Som situationen er nu, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at tage jodtabletter. For at opnå forebyggende effekt skal stabilt jod i form af jodtabletter indtages på det rigtige tidspunkt, helst et døgn før udsættelse for radioaktivt jod.

Myndighederne vil altid melde direkte ud til befolkningen, hvis det anbefales at tage jodtabletter.

Indtagelse af jodtabletter er kun aktuelt i direkte forbindelse med uheld på kernekraftværker eller udslip tæt på Danmark, dvs. inden for en radius af 100-200 km.

Ikke-radioaktivt jod skal indtages i rette mængder og på rette tidspunkt i forhold til udsættelsen for radioaktivt jod for at have den ønskede forebyggende effekt.

Jodtabletter bør kun indtages på myndigheders anvisning og ikke på eget initiativ.

Nej. Tabletter med varierende indhold af jod markedsføres i Danmark i fri handel som kosttilskud. Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke indtagelse af disse, hverken som forebyggelse ved nukleare uheld eller i øvrigt.

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at det naturlige behov for jod dækkes gennem indtagelse af fødevarer, herunder fisk, skaldyr og mejeriprodukter. Desuden tilsættes jod til husholdningssalt og til salt, der bruges ved brødfremstilling.

Hvis der opstår en risiko for at blive udsat for radioaktivt jod, vil der være behov for at indtage jodtabletter med høj dosis. En anbefaling om brug af jodtabletter og dosering heraf vil blive besluttet og udmeldt af Sundhedsstyrelsen.

Danmark importerer kun en meget lille mængde lægemidler, der er fremstillet i Rusland og Ukraine, så der er umiddelbart ikke risiko for, at vi kommer til at mangle kritiske lægemidler i Danmark pga. konflikten. I værste fald kan et begrænset antal patienter risikere at skulle skifte præparat, men der findes gode alternativer til de patientgrupper, der kan blive berørt.

Ja. Dansk Flygtningehjælp tilbyder ukrainere i Danmark en telefonsamtale med en ukrainsk talende fagperson med fokus på de reaktioner, man selv har, og særligt hvordan man støtter sine børn i den særlige situation, man står i. Der er mulighed for at aftale 1-3 samtaler på telefonen samt mulighed for at mødes ansigt til ansigt eller et forløb afhængigt af behov, geografi mv.

Tlf. 33 73 53 14
Telefontid: Mandag til fredag: kl. 9.00-10.00 og 17.00-18.00

www.drc.ngo

Når du har opholdstilladelse og bopæl i Danmark, har du ret til gratis behandling i dele af sundhedsvæsenet.

Læs mere om dine rettigheder i denne folder, der findes på dansk, engelsk, ukrainsk og russisk:

Dig og din sundhed - Pjece - Sundhedsstyrelsen

Børne og undervisningsministeriet opdaterer løbende deres side med spørgsmål og svar om emnet. Læs mere her:

Dagtilbud (uvm.dk)

Fordrevne fra Ukraine med ophold efter særlov om midlertidig opholdstilladelse har ret til at få deres børn i dagtilbud. Kommunen skal anvise plads til børnene i et dagtilbud efter de gældende regler i dagtilbudsloven, såfremt forældrene har skrevet barnet op til en plads.

Forældre med lovligt opholdssted i Danmark har ret til at få deres børn i dagtilbud.

Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til tre måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl. Derfor vil de ikke have adgang til dagtilbud. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om forældre har et opholdssted, der giver ret til dagtilbud.

Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at ukrainere, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen kan bl.a. være
udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter den ny særlov for ukrainere.

En forvaltningsmyndighed i almindelighed må sikre, at den er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge i forhold til sager inden for myndighedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Det gælder generelt og ikke kun, hvor der i særlovgivningen eller en international konvention er pligt til tolkebistand.

Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling gælder for fordrevne børn fra Ukraine, som er optaget i et dagtilbud.

Fordrevne børn fra Ukraine kan ikke indskrives uden betalingskrav.

De pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud med henblik på nedsættelse eller bortfald af forældrebetaling, hvis forældrene opfylder betingelserne i dagtilbudsloven herfor.

Ja. Kommuner, der tilbyder tilskud til pasning af egne børn, kan med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine beslutte at give forældre, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som ønsker det, et tilskud til pasning af egne børn efter betingelser nedenfor.

Forældre fra Ukraine skal opfylde betingelser for modtagelse af tilskud til pasning af egne børn i dagtilbudslovens § 87, med undtagelse af kravet om tilstrækkelige danskkundskaber og kravet om, at man skal have opholdt i Danmark syv ud af de seneste otte år.

Ja. Kommunerne kan med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine beslutte at give tilladelse til, at der kan tales ukrainsk i private pasningsordninger, hvor der er indgået aftale om pasning af børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Kommunen har mulighed for at give tilskud til privat pasning til brug for en privat pasningsordning, hvori der tales ukrainsk, til en anden aldersgruppe end den, som kommunen i medfør af dagtilbudsloven kan have fastsat for tilskud til privat pasning.

Det betyder, at kommunen kan give forældre fra Ukraine eller andre personer mulighed for at oprette en privat pasningsordning, hvor fordrevne forældre med børn, der har ophold efter særloven kan få passet deres børn, hvis de ønsker det.

Børne- og Undervisningsministeriet opdaterer løbende deres hjemmeside med spørgsmål og svar om emnet. Læs mere her:

Grundskolen (uvm.dk)

Ja. Der er mulighed for hjemmeundervisning. Det vil sige, at forældrene eller en underviser sørger for undervisning af børn i den undervisningspligtige alder. Forældrene skal meddele det skriftligt til den kommune, hvor de bor, og før undervisningen begynder.

Kommunen fører tilsyn med hjemmeundervisning. Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det kan ikke kræves af kommunen, at prøverne afholdes på et andet sprog end dansk.

I faget dansk skal der undervises på dansk.

En kommune kan visitere enhver undervisningspligtig elev til en efterskole, ligesom efterskoler og frie fagskoler kan indgå aftale med en kommune om indskrivning på et 10. klassestilbud.

En kommune kan ikke yde driftstilskud til en efterskole eller fri fagskole. Det er dog muligt for den kommune, hvor en uledsaget ung fra Ukraine er visiteret til, at yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter for en ung, der er kommet til Danmark uden sine forældre, jf. § 29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det drejer sig om gruppen af uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år.

Fordrevne unge fra Ukraine, der ikke visiteres af kommunen til en efterskole eller en fri fagskole, og på egen hånd søger om optagelse på en efterskole eller fri fagskole, gør dette på lige fod med andre elever, der søger om optagelse. Derved skal eleven selv stå for en vis egenbetaling, afhængig af hvilke tilskud eleven opnår.

Fri- og privatskolerne afgør som udgangspunkt selv, hvilke elever de vil have på skolerne.

Fordrevne børn fra Ukraine kan lige som alle andre blive optaget på en fri- og privatskole mod forældrebetaling. Fri- og privatskolen kan vælge at bevillige en friplads til eleven for skolens egne midler.

Derudover kan en kommune, efter aftale med en fri- og privatskole, henvise et undervisningspligtigt barn til undervisning på fri- og privatskolen. Dette kræver forældrenes samtykke.

I det tilfælde, hvor elever henvises af kommunen og optages i det almindelige undervisningstilbud på en fri- eller privatskole, vil undervisningen være vederlagsfri for forældrene, idet kommunen skal betale skolepengene for eleven.

Kommunen har desuden mulighed for at indgå overenskomst med en fri- og privatskole om etablering af et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever. Henvisning til dette tilbud kan ske, når bopælskommunen for barnet eller den unge vurderer, at der er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for sproglig og faglig udvikling. Det kan indgå som en del af overenskomsten, at kommunen har henvisnings/anvisningsretten til pladserne i det særlige tilbud.

Disse tilbud skal finansieres fuldt ud ved kommunale tilskud eller andre indtægter. Der må ikke opkræves forældrebetaling af forældre til elever, der deltager i disse tilbud.

Optagelse af fordrevne ukrainere som dagelever på efterskoler kræver forudgående godkendelse af STUK. Det følger af tilskudsbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Få information om Ukraine-konfliktens indflydelse på børne- og undervisningsområdet her:

Situationen i Ukraine (uvm.dk)

Børne- og Undervisningsministeriet opdaterer løbende deres hjemmeside med spørgsmål og svar om emnet. Læs mere her:

Spørgsmål og svar – Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Det er ledelsen på den enkelte gymnasiale institution, der vurderer, om fordrevne fra Ukraine, kan optages på en dansk gymnasial ungdomsuddannelse på grundlag af ansøgerens skolebaggrund.

Optagelse kan ske undervejs i den gymnasiale uddannelse eller ved uddannelsens start fx i skoleåret 2023/24:

Om optagelse undervejs i den gymnasiale uddannelse:

En ansøger kan optages på baggrund af institutionens ledelses konkrete vurdering, herunder af vedkommendes mulighed for at opnå merit.

Regelgrundlaget er § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser.

Om optagelse ved uddannelsens start fx i skoleåret 2023/24:

En ansøger har ret til optagelse på den gymnasiale uddannelse, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse i folkeskolen efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Ansøgeren skal dog ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folkeskolens prøver og eksaminer eller en centralt stillet optagelsesprøve, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige optagelsesbetingelser.

Institutionens leder skal vurdere, om ansøgerens generelle faglige kompetencer er tilsvarende andre optagelsesberettigede ansøgere, og om ansøgeren samtidig har sådanne personlige og sociale forudsætninger, at det er realistisk, at vedkommende vil kunne gennemføre uddannelsen.

Institutionens ledelse afgør dette på grundlag af en konkret vurdering og eventuelt en faglig test. Regelgrundlaget er § 24 i optagelsesbekendtgørelsen.

Ja, fordrevne fra Ukraine kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis de opfylder de almindelige optagelseskrav til uddannelsen.

Udgangspunktet er krav om Folkeskolens afgangseksamen (9./10. klasse), minimum karaktergennemsnit på 2,0 i dansk henholdsvis matematik eller tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve, og vurderet uddannelsesparat/vurderet i stand til at gennemføre uddannelsen eller har en uddannelsesaftale med en oplæringsvirksomhed.

Fordrevne fra Ukraine, der har gennemført undervisning på ukrainsk og bestået prøven i faget på et niveau, der svarer til Folkeskolens afgangseksamen eller 10.-klasseprøver, skal ikke leve op til adgangskravet i dansk. Det er derfor ikke et adgangskrav, at ansøgere har dansk som modersmål. Det er dog en forudsætning for optagelse, at ansøgerne kan tilstrækkeligt dansk til at gennemføre uddannelsen, hvis undervisningssproget er dansk.

Ansøgere, der har to års relevant erhvervserfaring i forhold til den ansøgte uddannelse, er undtaget fra karakterkravet.

Den enkelte erhvervsskole vurderer, om en ansøger kan optages på grundlag af en udenlandsk eksamen, samt om ansøgeren mestrer dansk tilstrækkeligt til at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis skolerne vælger at udbyde undervisning på andet sprog end dansk, vil de i stedet skulle vurdere, om ansøgeren kan gennemføre uddannelsen på undervisningssproget. Se også FAQ om udbud af undervisning på andet sprog end dansk.

Skolen kan kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hotline for at få råd om vurderingen af udenlandske eksaminer. Se

Hotline for uddannelsesinstitutioner — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)

Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, kan blive optaget via en optagelsesprøve og samtale på den erhvervsskole, de søger optagelse på.

Opholdsgrundlaget har betydning for, om der kan kræves egenbetaling for at gennemføre uddannelsen.

Ansøgere, der har to års relevant erhvervserfaring i forhold til den ansøgte uddannelse, er undtaget fra karakterkravet.

Den enkelte erhvervsskole vurderer, om en ansøger kan optages på grundlag af en udenlandsk eksamen, samt om ansøgeren mestrer dansk tilstrækkeligt til at kunne gennemføre uddannelsen. Hvis skolerne vælger at udbyde undervisning på andet sprog end dansk, vil de i stedet skulle vurdere, om ansøgeren kan gennemføre uddannelsen på undervisningssproget. Se også FAQ om udbud af undervisning på andet sprog end dansk.

Skolen kan kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hotline for at få råd om vurderingen af udenlandske eksaminer. Se

Hotline for uddannelsesinstitutioner — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)

Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, kan blive optaget via en optagelsesprøve og samtale på den erhvervsskole, de søger optagelse på.

Opholdsgrundlaget har betydning for, om der kan kræves egenbetaling for at gennemføre uddannelsen.

Personer fordrevet fra Ukraine med midlertidig opholdstilladelse efter særloven er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2. Den uddannelsessøgende kan derfor søge om at blive ligestillet med danske statsborgere med henblik at kunne få uddannelsesstøtte til en uddannelse i Danmark.

Læs nærmere om reglerne for dette (su.dk)

Danskundervisning til nyankomne udlændinge tilbydes i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Nyankomne unge under 18 år, der har afsluttet grundskolen, vil som udgangspunkt tilbydes undervisning i dansk som andetsprog i et ungemiljø efter lov om ungdomsskoler.

Der tilbydes endvidere danskundervisning i regi af almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og AMU.

Undervisningen i dansk som andetsprog i regi af avu, FVU og AMU sker som led i en generel almen eller erhvervsrettet opkvalificering, og både avu, FVU-dansk og AMU har en bred målgruppe bestående af både beskæftigede og ledige, personer med dansk herkomst og indvandrere/efterkommere, som taler dansk.

Undervisningen er tilbud, der i bred forstand skal understøtte et fleksibelt arbejdsmarked ved at give den ufaglærte og kortuddannede del af befolkningen mulighed for løbende at tilegne sig de kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Derudover har erhvervsskoler ret til at udbyde selvstændige adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Ja, fordrevne unge fra Ukraine har adgang til FGU, hvis bopælskommunen vurderer, at den unge er i målgruppen for FGU og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget. Det gælder, at den unge som hovedregel skal være under 25 år og ikke have gennemført en ungdomsuddannelse eller være i fast beskæftigelse.

Der er ikke sprogkrav i FGU. Såfremt undervisningen foregår på dansk, forventes eleven at have et forståeligt og anvendeligt mundtligt hverdagssprog, så der ikke skal anvendes tolk i hverdagen. Fordrevne unge fra Ukraine vil derfor som udgangspunkt have behov for egentlig sprogundervisning forud for evt. optag på FGU.

Adgang til AMU-kurser kræver, at personen har fast bopæl (CPR-registreret) eller beskæftigelse i Danmark. Voksne, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, har dermed adgang til AMU.

Udgangspunktet er, at AMU-kurser afholdes på dansk, men der er mulighed for at afholde AMU-kurser på andre sprog end dansk, hvis det efterspørges, og udbyderen råder over lærerkvalifikationer.

Der er for hovedparten af AMU-kurser ikke fastsat konkrete sprogkrav for deltagelse, og det er derfor altid AMU-udbyderen, der foretager den individuelle vurdering af, om deltageren kan få det nødvendige udbytte af undervisningen. En potentiel deltager skal dog sprogligt være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat. Derfor kan AMU-udbyderen pålægge deltageren at gennemføre en sprogtest senest ved uddannelsens start.

Ved deltagelse i et særligt forløb for tosprogede, hvor der er særlige afholdelsesmuligheder, er der dog konkrete sprogkrav. Derudover er der uddannelser, hvor specifikke dansksproglige kompetencer anbefales pga. sikkerhed samt sprogkrav fra andre myndigheder.

Det er bopælskommunen, der skal vurdere, om den unge er i målgruppen for STU og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget.

Læs mere hos Børne- og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling er gældende fsva. fordrevne børn fra Ukraine, som er optaget i et fritids- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven, ligesom de pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud, hvis forældrene opfylder betingelserne herfor.

Efter folkeskoleloven om skolefritidsordninger finder reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

Klub- og anden fritidsvirksomhed i ungdomsskolen skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende virksomhed efter folkeoplysningsloven.

Der er ikke noget generelt forbud for russiske skibe mod anløb i danske havne eller farvande.

Virksomheder, der servicerer russiske skibe, opfordres til at holde sig orienteret i EU’s sanktionsliste, da der kan være specifikke russiske skibe eller operatører, der er underlagt sanktioner.

Der kan på baggrund af lov om søfarendes ansættelsesforhold udbetales løn kontant. For nærmere information kan Søfartsstyrelsen kontaktes.

Søfartsstyrelsen: [email protected] / +45 71 19 60 00.