Der blev den 26. september konstateret tre lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Det får umiddelbart ingen betydning for forsyningen af gas til Europa og Danmark, da ingen af rørledningerne var i drift.

Rørledningerne har været ud af drift, efter at det russiske gasselskab Gazprom fredag den 2. september meddelte, at man på grund af tekniske problemer ikke genåbnede Nord Stream 1, efter at have holdt den lukket grundet vedligeholdelse.

Det var en alvorlig udvikling, at der blev lukket for gastilførslen, men meldingen fra Energistyrelsen var, at Danmark havde fyldt gas på lagrene, og der fortsat flød gas på tværs af landegrænserne.

Energistyrelsen opfordrer alle danskere til at spare på energien, da forsyningssikkerheden vil være under pres, når fyringssæsonen er i gang.

Læs mere hos Energistyrelsen:

Energistyrelsen beder Energinet hæve sektorberedskabsniveauet for el- og gassektorerne (ens.dk)

Læs også mere om det danske gas-beredskab her og find gode råd til at at spare på energien:

Sådan bliver danskernes energipriser påvirket

Danmarks situation er robust, fordi vi selv producerer en del af vores olie og har adgang til import fra verdensmarked. Men myndighederne følger selvfølgelig situationen tæt og har planer klar, hvis der skulle opstå problemer. Myndighederne regner ikke umiddelbart med at få problemer med at sikre olie, benzin og diesel, da det kan købes på verdensmarkedet. Men det kan betyde, at priserne stiger.

Læs mere hos Energistyrelsen:

FAQ om energisituationen (ens.dk)

Fordrevne fra Ukraine kan søge job og arbejde i Danmark, når de har ansøgt om opholdstilladelse efter særloven og har fået optaget fingeraftryk og ansigtsfoto (biometri) i Udlændingestyrelsens Borgerservice.

På JobguideUkraine.dk kan fordrevne fra Ukraine finde information om jobsøgning i Danmark og læse mere om, hvad der gælder, hvis de ønsker at arbejde mens ansøgningen om opholdstilladelse behandles.

Arbejdsgivere kan finde nyttig information om rekruttering og ansættelse af fordrevne fra Ukraine her: For arbejdsgivere (jobguideukraine.dk)

Alle danskere vil mærke en prisstigning på udvalgte fødevarer.

Energikrisen vil få priserne på kød og mælk til at stige.

Prisstigningerne skyldes højere priser i produktionen på alt fra energi, transport og råvarer. En del af dette er direkte koblet til krigen i Ukraine, hvilket eksempelvis gælder korn, der har betydning for både prisen på brød og foder til husdyrproduktionen.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget priserne vil stige, og hvornår prisstigningerne vil aftage.

Det forventes ikke, at man på kort eller mellemlang sigt vil komme til at mangle fødevarer i supermarkederne i Danmark, da der eksisterer stærke forsyningskæder og en stor fødevareproduktion.

Du kan læse mere om betydningen for fødevarepriserne her

Ja. Center for Cybersikkerhed (CFCS) hævede den 18. maj 2022 trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra LAV til MIDDEL. Det var en ændring af trusselsniveauet sammenlignet med de seneste år.

Ændringen skete på baggrund af pro-russiske cyberaktivistiske angreb mod europæiske NATO-lande.

Derudover er truslen mod cyberspionage og cyberkriminalitet MEGET HØJ, hvilket vil sige, at der er en specifik trussel.

Truslen mod destruktive cyberangreb mod Danmark er LAV, mens truslen fra cyberterror mod Danmark er INGEN.

Du kan læse den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed her:

CFCS følger udviklingen i cybertruslen mod Danmark (cfcs.dk)